Genudsætning af losser kræver store bestande

Hvis kun få los udsættes for at etablere en ny population, er den genetiske diversitet for lav til at sikre bestanden på lang sigt.

Det har et internationalt forskerhold for nylig offentliggjort i tidsskriftet «Conservation Genetics». I deres undersøgelse understreger forfatterne nødvendigheden af at styrke nyetablerede europæiske lospopulationer ved at udsætte flere los og gennem andre beskyttelsesforanstaltninger.

Den eurasiske los (Lynx lynx) er Europas største kattedyr og har været beskyttet i EU siden 1992. Dens oprindelige udbredelsesområde, der omfattede hele Europa, er i dag i det væsentlige begrænset til beskyttede områder som f.eks. nationalparker. Disse forekomster eksisterer dog kun takket være enkelte landes bestræbelser på at beskytte lospopulationer i Europa eller genetablere dem i egnede levesteder. For de nyetablerede populationer er der imidlertid udfordringer: «De populationer i Europa, der er grundlagt ved genudsætning, består af for få individer til allerede at være selvbærende. Hertil kommer, at netop små populationer er meget sårbare over for tab af genetisk variation, da hvert enkelt dyr udgør en stor procentdel af hele populationens genpulje», forklarer Daniel Förster, genetiker ved IZW.

Bestanden i Böhmerwald-Bayerischer Wald blev grundlagt ved udsætning af 5 til 10 los i 1970'erne og senere forøget med yderligere 18 los. Bestanden i området Pfälzerwald-Vogeserne opstod mellem 1983 og 1993 ved genudsætning af 21 los. Af disse i forvejen få dyr fik kun en del, de såkaldte grundlæggerdyr, faktisk også afkom. »Set ud fra et genetisk synspunkt betyder det, at den genetiske variation i den nyopståede bestand er meget begrænset med så få grundlæggerdyr«, forklarer Jörns Fickel, medforfatter til undersøgelsen og ligeledes genetiker ved IZW.

For at kunne vurdere effekten af antallet af genudsatte dyr på den genetiske tilstand hos de to lospopulationer sammenlignede forskerne den genetiske mangfoldighed i de genudsatte bestande med mangfoldigheden i naturligt forekommende europæiske losbestande. Til det formål blev der undersøgt molekylære markører i losens arvemateriale, som var udvundet af prøver af ekskrementer, blod og væv.

I deres undersøgelse konstaterede forskerne, at de to nyetablerede bestande sammenlignet med andre europæiske lospopulationer udviste en meget lav genetisk mangfoldighed, altså at der var forholdsvis færre genvarianter inden for disse bestande. Losene i Böhmerwald-Bayerischer Wald og i området Pfälzerwald-Vogeserne udgør meget små bestande, som i modsætning til de fleste andre undersøgte bestande ikke er opstået gennem indvandring. En tidligere undersøgelse af en lospopulation, der blev genudsat i Slovenien og Kroatien, pegede allerede på, at små, genudsatte bestande lider under lav genetisk mangfoldighed. Den aktuelle undersøgelse bekræfter nu denne erkendelse og bidrager dermed til, at den kan generaliseres. Små bestande er derfor ofte ikke i stand til at opretholde sig selv på lang sigt. Ifølge forskerne er de »røde lister«-klassificeringer fra Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN) som »truet« for bestanden i Böhmerwald-Bayerischer Wald og som »kritisk truet« for bestanden i området Pfälzerwald-Vogeserne derfor helt rammende, hvorfor der må træffes egnede foranstaltninger til at styrke og beskytte disse lospopulationer.

Især for små bestande er det fatalt, hvis blot ét eneste dyr dør, inden det har formeret sig, uanset om det sker af naturlige årsager eller Krybskytteri. »For at losbestande kan etableres og bevares på langt sigt, er det nødvendigt at reducere den ulovlige dræbning af los«, understreger Förster. Han og hans kolleger går desuden ind for at genudsætte flere los i begge bestande for direkte at styrke deres genetiske mangfoldighed. Indirekte beskyttelsesforanstaltninger som etablering af vildtkorridorer kan derudover muliggøre genetisk udveksling mellem nabobestande og dermed også bidrage til at styrke losbestanden.

Publikation:
Bull JK, Heurich M, Saveljev AP, Schmidt K, Fickel J, Foerster DW (2016): The effect of reintroductions on the genetic variability in Eurasian lynx populations: the cases of Bohemian-Bavarian and Vosges-Palatinian populations. CONSERV GENET; DOI: 10.1007/s10592-016-0839-0.

Relaterede dossierer og indlæg:

• Dossier: Losen i Schweiz
• Dossier: Jagt og biodiversitet
• Dossier: Røde lister Schweiz
• Dossier: Jagtlove og kontrol
• Dossier: Alternativer til fritidsjagt
• Bliv aktiv