Afrika: Mennesker mister deres levesteder på grund af trofæjagt

På få dage blev hundredvis af mennesker med magt og uden forudgående varsel fordrevet fra deres forfædres skove.

For mange er der kun aske tilbage: forfaldne træhytter, spredte fundamenter, personlige ejendele knust – som i tilfældet med Fred Ngusilo, der kun undslap med én sko og en sæk fra sin tidligere tilværelse.

«Jeg er så trist, at det får mig til at græde.» Disse ord er Freds egne. Han står der, hvor hans hus engang lå, omgivet af knust træ og støv – i skyggen af Rift Valley, blot nogle få dusin kilometer fra Narok. Den følelsesmæssige byrde er dyb, og forbindelsen til skoven er ubrydelig, selv om det fysiske hjem er ødelagt.

Retssager og ignorerede domme

Den kenyanske regering begrunder de tvangsmæssige udsættelser med naturbeskyttelse. Men afgørelser fra Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol fra 2017 og 2022 erklærer disse fordrivelser for ulovlige. Nairobi blev pålagt at erstatte Okiek-folket for deres lidelser – med krav på over en million euro – og at anerkende deres jordrettigheder. Indtil videre er disse domme dog ikke blevet håndhævet.

Med fordrivelsen af Okiek-folket når ikke kun et folk sin grænse: En unik livsform, dybt forankret i naturen, går tabt – til fordel for økonomiske interesser og en uklar politik. Mennesker, der engang kunne leve uden penge, kun af det, naturen gav dem, må nu udholde ydre tvang – med næsten ingen udsigt til at vende tilbage.

I tidligere århundreder, og også i kolonitiden, blev de allerede systematisk fordrevet for at skabe plads til jagtområder for udenforstående fritids-jægere jægere.

Siden 1990'erne har konflikter om landrettigheder fået stigende betydning – især er landtitler ikke blevet anerkendt, og deres rettigheder er blevet undermineret.

Selv om fordrivelserne primært sker i navnet af miljøbeskyttelse og økonomiske interesser (f.eks. CO₂-certifikater), minder denne logik om trofæjagtens motiver: Oprindelige folk fordrives, så profitinteresser – hvad enten det er gennem Jagt, turisme eller kommercialisering af CO₂ – lettere kan realiseres.

Sagen om maasaierne i Tanzania: klar sammenhæng med trofæjagt

I det tilstødende Tanzania findes der yderligere klart dokumenterede tilfælde, hvor oprindelige folk – primært maasaierne – er blevet voldeligt fordrevet for at gøre plads til trofæjagt.

I området Loliondo (nær Serengeti) blev maasai-landsbyer i 2022 angrebet af politi og militær, huse blev brændt ned, og mennesker kom til skade – for at etablere et 1.500 km² stort jagtområde under kontrol af Otterlo Business Corporation (OBC), angiveligt på vegne af Forenede Arabiske Emiraters kongefamilie.

Myndighederne har konfiskeret deres kvægbestand og blokeret vandforsyningen – såkaldt "frivillig genbosættelse" fungerer som dække for tvangsfordrivelse.

Menneskerettighedsorganisationer peger på "fæstningsbevarelse" som dække for profitorienteret jagt, mens oprindelige folks rettigheder trædes under fode.

Oprindelige folk fordrives, hvad enten det er for profitdrevet skovbeskyttelse (CO₂-kreditter) eller for trofæjagt og safariturisme.