Massedyreholdets indvirkning på udbredelsen af fugleinfluenza

Ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) blev der mellem december 2024 og marts 2025 påvist 743 tilfælde af højpatogene fugleinfluenzavirus i 31 europæiske lande.

Sammen med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet oplyste ECDC desuden, at fugleinfluenzavirusset i 2024 var i stand til at inficere dyrearter, som tidligere ikke var blevet ramt af virusset. Derudover blev 34 af dets mutationer klassificeret som potentielt overførbare til mennesker.

Det er bekymrende tal, og når det kommer til antallet af dødsfald forårsaget af fugleinfluenzaen, bliver det endnu værre. Mere end 280 millioner fugle er blevet aflivet på grund af virusset siden 2021, hvilket fik The Guardian til at kalde den «den glemte epidemi«. Dødstallet vil fortsætte med at stige, hvis der ikke snart iværksættes forebyggende foranstaltninger – og der findes et klart udgangspunkt for det.

Massedyreholdet og dets sammenhæng med fugleinfluenzaen

Den industrielle opdræt af nyttefugle spiller formentlig den største rolle i opståelsen og den verdensomspændende udbredelse af fugleinfluenzaen.

Nogle af de forhold, hvorunder nyttefugle almindeligvis holdes, og som bidrager til deres modtagelighed over for sygdomme som fugleinfluenza samt til dennes udbredelse i bestandene, er:

• Beskidte levevilkår: “Broilerstalde”, hvor slagtekyllinger opdrættes, bliver som regel først renset for strøelse, når dyrene sendes til slagteriet, hvilket betyder, at de ofte skal leve i deres egen afføring i ugevis. Utallige æglæggende høner tilbringer også deres liv i såkaldte “forbedrede bure”, der er udstyret med trådbunde, som er farlige og ofte uhygiejniske.
• Høj belægningstæthed: I industrianlæg stuves et enormt antal fugle sammen på samme areal. Slagtekyllinger, der er selektivt avlet til hurtig vækst, producerer meget kropsvarme, hvilket sammen med de urene omgivelser kan føre til høje ammoniakniveauer og andre skadelige gasser. Mange æglæggende høner holdes i EU i trange bure i overfyldte stalde, hvor de ikke engang har plads nok til at vende sig eller slå med vingerne.
• Fysiske problemer på grund af selektiv avl: De fleste kyllinger, der avles til kødproduktion, er selektivt avlet til “hurtig vækst”, med kroppe programmeret til vækst frem for til at leve et sundt liv med et stærkt immunforsvar. Deres kroppe udsættes for et enormt pres.
• Stress og ubehag: Omgivet konstant af andre fugle, i rum fulde af støj og uden naturlige lyscyklusser, er det umuligt for en industrielt opdrættet kylling eller æglæggende høne at leve sundt eller naturligt, hvilket kun svækker deres immunforsvar yderligere.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet erkender, at “stressfaktorer og dårlige opstaldningsforhold kan føre til øget modtagelighed for smitsomme sygdomme hos dyrene”. Alligevel tilbringer milliarder af fugle, herunder op til 95 % af slagtekyllingerne i EU, deres liv under forfærdelige forhold, og deres antal stiger år for år. Hvis denne sektor fortsætter med at udvikle sig på denne skadelige måde, er det kun logisk, at yderligere mutationer af fugleinfluenza og andre sygdomme vil opstå.

Hvor store er samfundets omkostninger ved fugleinfluenza?

Omkring 75 % af de nyopdukkede infektionssygdomme er zoonotiske. Over 36 % af de zoonotiske infektionssygdomme, der opstod mellem 1940 og 2004, var forbundet med dyr, der blev holdt til fødevareproduktion.

Et udbrud af fugleinfluenza sætter landmændene under enormt økonomisk pres, mens arbejdstagerne risikerer at blive smittet med virusset og miste deres job. At holde fugle i industrielle systemer er ikke blot forfærdeligt for dyrenes velfærd, det giver heller ikke nogen mening for mennesker. Det går ud over folkesundheden, bæredygtigheden og jobsikkerheden.

En fremtid uden fugleinfluenza: vejen frem

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har anerkendt dyrenes rolle i opståen og spredningen af sygdomme i det første udkast til sin pandemiaftale.

Som World Federation for Animals rapporterer, fokuserer udkastet til WHO-aftalen især på forebyggelse af pandemier og fastslår, at parterne skal træffe foranstaltninger for at bekæmpe drivkræfterne bag infektionssygdomme «i krydsfeltet mellem mennesker, dyr og miljø». «Ved at tage fat på de bagvedliggende drivkræfter for spredning, såsom industrielt husdyrhold, handel med vilde dyr, skovrydning og dårlig dyrevelfærd», hedder det i artiklen, «kan vi endelig begynde at bekæmpe pandemier, før de opstår».

Sådanne skridt bør ikke tages isoleret. EU's politiske beslutningstagere skal også vedtage dyrevelfærdsforanstaltninger for at minimere risikoen for fugleinfluenza og andre pandemier. Flere tiltag kan iværksættes af de politiske beslutningstagere med det samme for at komme virusset til livs ved roden. Bursystemer bør udfases i hele Europa, og der skal fastsættes strenge grænser for belægningsgraden for alle husdyr. Desuden bør kun langsomtvoksende, mere artstypiske racer af slagtekyllinger godkendes til opdræt, da de kan leve et langt mere robust og sundt liv end deres hurtigtvoksende artsfæller.

De politiske beslutningstagere kan ikke længere udsætte gennemførelsen af standarder til forbedring af dyrevelfærden. Hvis foranstaltninger som disse ikke tages i betragtning, når Europa-Kommissionen reviderer dyrevelfærdslovgivningen, kan konsekvenserne for både mennesker og dyr blive katastrofale: fra en forværring af fugleinfluenzakrisen til muligheden for nye pandemier lige uden for døren.

Du kan med barmhjertighed hjælpe alle dyr og vores planet. Vælg medfølelse på din tallerken og i dit glas. Go vegan.