Præventionsmidler i stedet for aflivning i vildtforvaltningen

Opfindelsen af p-pillen indledte 1960'ernes seksuelle revolution.

I dag forsøger forskere at revolutionere kontrollen med vilde dyr ved at inddrage dyrene selv i processen.

I England og andre dele af Europa pågår der i øjeblikket forsøg med at give duer, vildsvin og grå egern præventionsmidler. Som yderligere målarter foreslår forskerne også andre gnavere, invasive parakitter og hjorte.

Efterhånden som ødelæggelserne forårsaget af invasive og skadelige arter tager til, forsøger forskere at fylde specielle foderautomater og lokkeæsker med hasselnøddepålæg og korn tilsat præventionsmidler. De mener, at dette kan være en mere human og mere effektiv metode til at kontrollere bestande, som tidligere blev forgiftet eller jaget.

Målet er at finde "kreative løsninger", siger dr. Giovanna Massei fra University of York. "Det vigtigste budskab er, at de vilde dyrs økonomiske og økologiske indvirkning vokser globalt, og at vi er ved at løbe tør for muligheder", siger hun. "Traditionelle metoder som jagt er ineffektive, kan være umenneskelige, ikke bæredygtige og miljøskadelige og møder i stigende grad modstand i offentligheden."

Grå egern er et særligt problem for England. Disse ikke-hjemmehørende dyr blev første gang indført fra USA til England i 1800-tallet som prydddyr til herregårde. De har dog bredt sig vidt og bredt, hvilket har ført til lokal udryddelse af de hjemmehørende røde egern og til skader på skove, fordi de skræller barken af træerne. Skøn viser, at arten koster England og Wales 37 millioner pund om året i tabt tømmer. Ifølge en undersøgelse fra Royal Forestry Society anses grå egern for at være en større trussel mod løvtræer end rådyr og sygdomsfremkaldende organismer.

I Storbritannien kører der forsøg med at give egern orale præventionsmidler skjult i hasselnøddepålæg. Der anvendes særligt tyngede foderautomater, som kun gråegern kan åbne (røde egern er lettere, så fælden åbner sig ikke for dem). Foreløbige resultater tyder på, at metoden virker.

Duer kunne hver morgen blive fodret med en "morgenmad" af majskorn, der indeholder præventionsmidlet, sagde dr. Marco Pellizzari, en veterinærrådgiver. "De elsker virkelig at få det ... det er helt enkelt", siger han.

I London kunne de ikke-hjemmehørende parakitter også høre til modtagerne, men det ville betyde, at man skulle bede de beboere, der jævnligt fodrer parakitterne i deres haver, om at give dem foder med præventionsmidler.

Næste uge afholdes den første workshop om fertilitetskontrol hos vilde dyr på York University, hvor eksperter og forskere, der deltager i forsøgene, diskuterer, hvordan man kan give præventionsmidler til skadedyr – altså dyr, der betragtes som skadelige for mennesker, landbruget eller deres naturlige levested.

I hele Kontinentaleuropa og Skandinavien er antallet af vildsvin steget hastigt; stigningen skulle skyldes de mildere vintre. Nogle betragter dem som skadedyr, fordi de roder agerjord op, æder affald og forårsager trafikulykker. Ifølge italienske landbrugsorganisationer er vildsvinebestanden fordoblet fra 500’000 i 2010 til en million i 2020.

I Tyskland og Frankrig bliver der hvert år skudt over en halv million dyr, men tallet stiger, og antallet af mennesker, der vil jage dem, falder. Massei siger, at jagt "åbenbart ikke er en mulighed for at holde nogle af disse dyr under kontrol".

I øjeblikket kører et pilotprogram, hvor man afprøver udlevering af præventionsmidler ved hjælp af apparater, som kun vildsvin kan løfte med deres gravende tryner. Foderautomaten virker, men det orale præventionsmiddel er endnu ikke udviklet.

Mange lande forbyder nu brugen af rodenticider, fordi de påvirker andre dyr, herunder rovfugle, som er døde af at æde de forgiftede kadavere. Kemikalierne anses også for at være umenneskelige, da dyr kan lide i flere dage efter at have spist antikoagulanter, før de dør.

Alligevel udgør gnavere en betydelig trussel mod landbruget og overfører sygdomme til husdyr. „Vi har ikke mange alternativer til dødelig bekæmpelse. Her kunne fertilitetskontrol være en fremragende mulighed for at få styr på problemet“, siger Belmain.

Vilde heste i USA får allerede præventionsmidler, ligesom afrikanske elefanter uden for Krüger Nationalpark, som får indsprøjtninger. Det eneste præventionsmiddel, der er godkendt i Europa, er nicarbazin, som kun må bruges til duer i nogle få lande som Italien, Spanien, Belgien og Østrig.

Der er bekymring for, at brugen af produkter baseret på syntetiske hormoner kan føre østrogene kemikalier ud i miljøet, hvilket kan få negative følger, såsom at hanfisk bliver feminiseret. Man ved heller ikke, hvilken virkning det ville have på en rovfugl, hvis den æder en gnaver, der har spist et præventionsmiddel. „Vi er nødt til virkelig at forstå disse ting som led i denne reguleringsproces“, siger Belmain.