23.10.2026, 06:54

Søg

Uddannelse

Myrer aflivet inficerede medlemmer

Myrer dræber inficerede kolonimedlemmer og beskytter på den måde deres kolonier mod udbruddet af en epidemi, hvis det ikke er lykkedes dem at forhindre smitten med den dødelige sygdom. Det er konklusionen fra forskere ved Institute of Science and Technology Austria (IST) http://ist.ac.at i deres aktuelle publikation, som er udgivet i tidsskriftet "eLife".

Redaktionen Wild beim Wild · 10. januar 2018

Ifølge forskerne udviser myrekolonier ved denne form for sygdomsbekæmpelse stor lighed med det immunforsvar, der beskytter hvirveldyrs organismer.

Hvis en myre for eksempel kommer i kontakt med den sygdomsfremkaldende svamp Metarhizium, bliver den en fare for hele kolonien. En infektion blandt de tæt sammenlevende myrer kunne betyde koloniens udryddelse, hvis det ikke lykkes at inddæmme sygdommen.

Rengøring og pleje som første forsvar

Forskerne kunne tidligere allerede vise, at myrer af den invasive art Lasius neglectus rengør og plejer kolonimedlemmer intensivt, når der sidder patogene svampesporer på deres kroppe. Derved sænker de risikoen for, at svampen trænger ind i kroppen og inficerer dyret. Kan svampen derimod ikke bekæmpes på den sædvanlige måde, er der kun én udvej. Når det drejer sig om inficeret yngel, er svaret på en faktisk svampeinfektion mere radikalt: I en række eksperimenter fandt forskerne ud af, at myrer dræber ubevægelige pupper for at afbryde sygdomsfremkalderens livscyklus, så den ikke kan brede sig yderligere.

Tidlig indgriben beskytter kolonien

Myrerne går selektivt til værks. Ved hjælp af kemiske sygdomssignaler opdager de dyr, der allerede er dødeligt inficerede, og eliminerer dem. «Koloniens medlemmer er i stand til at lugte og isolere syge kolonimedlemmer allerede på et tidligt tidspunkt i infektionsforløbet. Derefter udfører de det, vi kalder «destruktiv desinfektion»: at dræbe svampen og det syge dyr for at forhindre smittekilden i at blive smitsom og sprede sig til reden's øvrige medlemmer», siger IST's forskningsleder Sylvia Cremer. Denne fremgangsmåde har mange paralleller til hvirveldyrs immunsystem. Læs mere om fascinerende vildtdyr og Uddannelse på wildbeimwild.com.

Mere om emnet fritidsjagt: Hvad forskningen siger om dette, viser Jagt under lup: forskningsstanden.

IG Wild beim Wilds holdning: IG Wild beim Wild afviser fritidsjagten. Vores forbillede er kantonen Genève, som siden 1974 har klaret sig uden fritidsjagt: uden jagttider, uden jagthunde, uden klapjagter, uden højsæder, uden den dyremishandling og kriminalitet, der andre steder hører jagtsæsonen til. Det, der har fungeret dér i over halvtreds år, modbeviser ethvert positionspapir fra JagdSchweiz. En forening, der bygger sin politik på påstande, som den selv modbeviser i sine egne dokumenter, er ikke en faglig organisation, men en fabrik for fejlinformation.

Vilde dyr har brug for en stemme

En gang om ugen: Research, andragender og baggrund om fritidsjagt. Gratis og kan til enhver tid afmeldes.

Alle indlæg skrives af IG Wild beim Wild samt af eksterne medforfattere. Research, strukturering og redaktionelle processer kan i den forbindelse understøttes af AI-baserede værktøjer.

Støt vores arbejde

Med din donation hjælper du med at beskytte dyr og give deres stemme gennemslagskraft.

Donér nu →