Ernæringskvaliteten er ikke blevet bedre på 30 år

Verdenssundhedsorganisationen forklarer, at en sund kost kan mindske risikoen for ikke-smitsomme sygdomme og lidelser som fedme, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, slagtilfælde, diabetes og kræft.

En sund kost bør indeholde mindst fem portioner grøntsager eller frugt om dagen, mindre mættet fedt og transfedt, mere umættet fedt af plantelig oprindelse, mindre forarbejdet kød og mindre salt. Disse retningslinjer er offentligt tilgængelige i medierne og er en del af den undervisning, som de fleste børn får i skoler over hele verden. Men lytter vi også efter?

En omfattende undersøgelse – den første, der indeholder resultater for både børn og voksne – har nu analyseret mere end 1.100 forskellige undersøgelser af forbruget af fødevarer og næringsstoffer i 185 forskellige lande mellem 1990 og 2018. Forskerne fra Friedman School of Nutrition Science and Policy på Tufts University hentede undersøgelsesdataene fra Global Dietary Database, en stor, fælles samling af data om menneskers kostvaner. De analyserede kostens kvalitet på globalt, nationalt og regionalt niveau for at forstå de ændringer, der er sket siden 1990.

Forskerne anvendte en skala kendt som Alternative Healthy Eating Index, et valideret mål for kostens kvalitet, der placerer menneskers kostvaner på en skala fra 0 til 100. I dette system står tallet 0 for en dårlig kost, som ikke svarer til WHO's kostanbefalinger og indeholder meget sukker, salt og mættet fedt samt mangler frugt og grøntsager. For at nå 100 point på denne skala skal en persons kost indeholde den anbefalede balance af frugt, grøntsager, bælgfrugter/nødder og fuldkornsprodukter, have en minimal andel af tilsat sukker og salt og indeholde moderate mængder fedt, især umættet fedt af plantelig oprindelse.

Den i fagtidsskriftet Nature Food offentliggjorte resultater viser, at den gennemsnitlige kvalitet af kosten i de enkelte regioner lå fra 30,3 i Latinamerika og Caribien til 45,7 i Sydasien. Gennemsnitsværdien for alle de 185 lande, der indgik i undersøgelsen, lå på 40,3, hvilket er en latterlig stigning på 1,5 siden 1990. Kun 10 lande, som repræsenterer under 1 procent af verdens befolkning, havde en værdi på over 50. Landene med de højeste værdier var Vietnam, Iran, Indonesien og Indien, mens landene med de laveste værdier var Brasilien, Mexico, USA og Egypten.

«Indtaget af bælgfrugter/nødder og ikke-stivelsesholdige grøntsager steg over tid, men den generelle forbedring af kostkvaliteten blev udlignet af et øget indtag af usunde bestanddele som rødt/forarbejdet kød, sukkersødede drikke og natrium«, sagde undersøgelsens hovedforfatter, Victoria Miller, gæsteforsker ved McMaster University.

Disse resultater synes at understrege, at vi ikke for alvor følger WHO's retningslinjer. Selvom der på verdensplan har været en lille forbedring i løbet af de sidste 30 år, er der i de fleste lande tydeligvis betydelige udfordringer med at omsætte sunde spisevaner til praksis. Der var tegn på, at nærende kostvalg er blevet mere populære i USA, Vietnam, Kina og Iran, men denne tendens var ikke til at få øje på i andre lande som Tanzania, Nigeria og Japan.

På verdensplan var kosten påvirket af demografiske faktorer: Voksne kvinder spiste oftere i overensstemmelse med de anbefalede kostråd end voksne mænd, og ældre voksne spiste sundere end yngre. Desuden havde småbørn en bedre kostkvalitet end teenagere.

«I det globale gennemsnit var kostkvaliteten også bedre hos yngre børn, men forværredes derefter med stigende alder«, siger Miller. «Det tyder på, at den tidlige barndom er et vigtigt tidspunkt for interventionsstrategier, der skal fremme udviklingen af sunde kostpræferencer.

Sund kost blev også påvirket af socioøkonomiske faktorer, herunder uddannelsesniveau og urbanitet. På verdensplan og i de fleste regioner havde højere uddannede voksne og børn af højere uddannede forældre generelt en højere samlet kostkvalitet.

«Vi har konstateret, at både for få sunde og for mange usunde fødevarer bidrager til de globale udfordringer med at opnå den anbefalede kostkvalitet«, sagde Dariush Mozaffarian, medforfatter til undersøgelsen. «Det tyder på, at politiske tiltag, der skaber incitamenter for mere sunde fødevarer og belønner dem, f.eks. i sundhedsvæsenet, i arbejdsgiveres wellnessprogrammer, i statslige ernæringsprogrammer og i landbrugspolitikken, kan have en betydelig indflydelse på at forbedre kosten i USA og i hele verden.«