Jagtloven i Graubünden: Kritik af delrevisionen

Vi ser os nødsaget til at tage stilling til dagens pressemeddelelse fra dr. Cavigelli (regeringsråd) og dr. Brosi (Amt für Jagd und Fischerei), bl.a. med hensyn til vores initiativ «For en naturforenelig og etisk jagt».

Lovgiverne forsøger med de sædvanlige „Buabatrickli“ (små kneb) at snyde Wildtierschutz Schwerizs initiativ.

Det er resultatet af en udspekuleret og for lægfolk velkamufleret såkaldt delrevision af kantonens jagtlov, som i næsten alle dele fortsat blot tjener til at beskytte jagten. Et skamløst forsøg på at sikre privilegierne med støtte fra et regeringsråd, der udelukkende lader sig styre af Amt für Jagd und Fischerei.

Derfor kræver vi i vores initiativ under punkt 5, at dyrebeskyttere/jægere og ikke-jægere skal være repræsenteret paritetisk i Amt für Jagd und Fischerei samt i jagtkommissionen. Netop for blandt andet at undgå den slags kneb og hemmelige aftaler inden for kommissionerne og i Amt für Jagd und Fischerei og for at give dyrebeskyttelsen den nødvendige støtte. For at finde et kompromis, der kan samle bred tilslutning, er dette en forudsætning.

Hertil må vi fastslå følgende. Dyrebeskyttelsen tillægges fortsat ingen betydning – tværtimod. Der kan ikke være tale om et direkte modforslag, og det af følgende grunde:

Fældefangst skal forbydes, men samtidig bemyndiges jægere fortsat til at bruge kassefælden. Det betyder helt konkret, at jægere, som hidtil har drevet fældefangst, fortsat må gøre det. Den spinkle begrundelse var og er den samme, nemlig «forebyggelse af vildtskader i bebyggede områder samt på landbrugsbedrifter tæt på landsbyer og enkelte bygninger». Vi står altså ved status quo – intet har ændret sig!

Foreningen Wildtierschutz Schweiz kræver i den forbindelse, at udelukkende vildtforvalterne må sætte fælder (ingen landmænd og ingen jægere), og at fælden kun må tages i brug i situationer, hvor der ikke findes nogen anden mulighed. Dyrene må ikke skydes, men skal sættes fri igen i mere fjerntliggende områder. Ud over vores krav i initiativet (fælder til aflivning og tilfodring af dyr skal forbydes) bør dette ikke længere have noget at gøre med dyrplageri under jagt, men kun angå enkeltstående tilfælde.

Den blyfri ammunition har været anvendt af vildtforvalterne i nogle år og har åbenbart vist sit værd. Vildtforvalterne skyder præcis som jægerne – så der er ingen grund til at vente. Det handler ikke om det foregivne dyrevelfærdshensyn, men snarere om, at ikke alle jagtvåben egner sig til blyfri ammunition! Og ved en forhøjelse af jagtlicensprisen er det et dårligt tidspunkt at indføre noget sådant.

Skydefærdighedsprøven er en farce, da der ikke skydes med den foreskrevne ammunition på 10,2 mm plus – af „omkostningshensyn“ – men med mindre ammunition på en afstand af kun 100 m og mod et ubevægeligt mål – et helt andet rekyl og en helt anden kuglebane end ved 150-200 m og under forhold som i det fri – således kan enhver lægmand på kort tid bestå prøven fejlfrit. Det er ikke en effektiv prøve, men en alibiøvelse.

Afskaffelsen af fuglejagten er ikke til diskussion. Tværtimod har man den frækhed at påstå, at „fuglejagt hjælper med at beskytte naturen“. Det modsatte er tilfældet. Urhanen og især sneriporten er i den samlede bestand stærkt truet på grund af klimaændringerne. At en lille bestand i øjeblikket kan holde sig i Graubünden, skyldes topografiske forhold. Men det er forudsigeligt, at bestandene også her vil falde. Jægerne har i kantonen Graubünden allerede én gang udryddet stort set alt, hvad der fandtes, og ikke blot af fugle. Dette lød også igennem i talen fra de to ovennævnte herrer. Rovfugle har nu besat alle territorier i kantonen Graubünden – det betyder i klartekst: Man udelukker ikke, at ørn, musvåge osv. igen skal jages! Dette burde have været et tydeligt advarselssignal for alle tilstedeværende!

De 4 dages ekstrajagt i oktober er en udvidelse af jagten. Oprindeligt blev den drøftet som en aflastning af særjagten/efterårsjagten, men i dag er der ikke længere tale om, at den på nogen måde stopper særjagten, eller at man søger en acceptabel løsning. Man har taget – men ikke givet noget.

Hertil kommer en yderst fatal udvikling under punktet „Yderligere revisionsbehov“.

Ophævelse af forbuddet mod gruppejagt. I stedet for at begrænse antallet af jægere, der jager sammen, til 4, ophæves denne regel. Det betyder, at drivjagt eller klapjagt nu indføres. Det er en overordentlig brutal og dyreforagtende jagtmetode (som allerede bekæmpes i ind- og udland). Drivjagt eller klapjagt betyder, at man i store grupper kan drive dyrene direkte i armene på skarpskytter, som skyder løs på de dyr, der flygter i panik, med storvildtammunition på 10,2 mm og derover. I dette tumult af flygtende dyr kan der ikke afgives præcise skud. Det er slet ikke muligt ved de hastigheder, som f.eks. hjorte kan nå op på, når de flygter.

Jagt og dyrevelfærd er diametralt modsatte. Samfundet har udviklet og forandret sig. Dyrevelfærd har, også med hensyn til turismen i vores kanton, en anden status end for nogle år siden.

Man må håbe, at «Storrådet» ikke lader sig forvirre eller imponere af en redegørelse på 84 sider og kan læse mellem linjerne.

• Regeringens redegørelse til Storrådet
• Graubünden tager spirituspåvirkede jægere under luppen (SRF)
• Video: Omstridt jagtlov (SRF)