Mod alle instinkter: Dyr hjælper andre arter

Den 4. oktober blev Verdensdyrenes Dag fejret, en dag, hvor vi reflekterer over den utrolige dyreverden og alle de unikke arter, vi deler vores planet med.

Mink, ræve og chinchillaer, arter, der typisk findes på pelsfarme i Europa, er af natur vilde dyr, som i deres naturlige levesteder fører et fascinerende liv.

Vi undersøger, hvordan disse dyr lever i det fri, og hvordan deres naturlige instinkter undertrykkes på pelsfarme.

Et hundeliv for ræve

Rødræve lever hovedsageligt parvis eller i familiegrupper på op til ti voksne dyr og unger og graver render med mange tunneller. Deres arktiske fætre strejfer rundt over mange kilometer. På pelsfarme er begge arter imidlertid dømt til isolation i trådnetbure på 0,8 til 1,2 m².

Mink er begrænset til endnu mindre bure, mens de i det fri klatrer og springer mellem træer og dækker et område på op til 3 km² om dagen – når de da ikke lige dykker op til seks meter ned og svømmer over tredive meter under vand.

Selv den lille chinchilla kan springe op til fire gange så højt som de 50 cm høje bure, den er spærret inde i på farmene. De er vant til at leve i kolonier på over 100 dyr, der slår sig sammen i par, og er nu begrænset til små grupper.

Fordi de vigtigste behov for dyrenes fysiske og mentale velbefindende ikke kan opfyldes, opstår der forstyrret adfærd som at gå rundt og løbe i ring, tygge på pelsen og bide i halen. Selvskade, inficerede sår, manglende lemmer og endda kannibalisme er ikke ualmindeligt på pelsdyrfarme, ligesom høj dødelighed blandt både forplantningsdyr og unger.

Da der er tale om vilde dyr, er de naturligvis bange for mennesker. Når kraftige handsker ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, tyr dyrepasserne til hals- eller kropstænger af metal og endda til fælder, som sættes op i burene.

Intet dyr har det godt på pelsfarme

WelFur-programmet påstår at vurdere dyrenes velfærd på pelsfarme i Europa. Da protokollerne imidlertid er udviklet til burhold, viser undersøgelsernes resultater blot, at alle pelsfarme grundlæggende er ens, men ikke at dyrene lever under rimelige forhold.

Dyrenes velfærd kan kun vurderes gennem de fem domæner, som afvejer balancen mellem positive og negative oplevelser og følelser – et paradigmeskifte i forhold til den tidligere model med de fem friheder, som fokuserede på at fjerne negative oplevelser. Ud fra denne dyrecentrerede tilgang er pelsdyravl åbenlyst en fuldstændig uacceptabel grusomhed. Den må stoppes.

Hvis du også mener, at ingen dyr bør straffes for at have pels, men at det i stedet bør være ulovligt at holde dyr på farme, hvor de dræbes for deres pels, så tøv ikke og underskriv vores Europæiske borgerinitiativ «Fur Free Europe«, for at forbyde pelsfarme og produkter af opdrættet pels på det europæiske marked.

«Fur Free Europe«, nyeste rapport, ser nærmere på de etologiske behov hos de dyrearter, der opdrættes for deres pels, og på, hvordan de forhold, som disse vilde dyr udsættes for, gør det umuligt at opfylde deres adfærdsmæssige behov.