Hvorfor håndhævelse af dyrevelfærden er vigtig

Én ting, der forener europæerne, er deres stærke opbakning til dyrevelfærd.

En undersøgelse organiseret af Kommissionen «Eurobarometer« viste, at 9 ud af 10 europæere mener, at importerede produkter bør overholde EU's dyrevelfærdsstandarder. Omkring tre fjerdedele eller flere går ind for strengere dyrevelfærdsregler.

Denne gæsteblog opsummerer Philip Lymberys tale under Europa-Parlamentets arrangement om «Håndhævelse af EU's dyrevelfærdsregler» den 7. september 2022.

https://youtu.be/x1z8QpzDGnk

Den Europæiske Union (EU) var verdensførende i 1997, da den juridisk anerkendte dyr som følende væsener, der er i stand til at opleve smerte, lidelse eller glæde. I artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det fastsat, at der skal tages fuldt hensyn til dyrs behov som følende væsener.

Med dette formål har EU et af verdens mest omfattende regelsæt om dyrevelfærd.

Uden en korrekt håndhævelse har disse dog kun ringe betydning.

Dårlig håndhævelse

Et skoleeksempel på det er transporten af levende dyr. Dyrene lider enormt under lange transporter. Trængt sammen i overfyldte lastbiler bliver de mere og mere udmattede, dehydrerede og stressede, jo længere turen varer. Nogle kommer til skade og falder om på lastbilens gulv, hvor de risikerer at blive trampet ned af deres ledsagere. I værste fald dør mange af dem – de drukner, når skibene kæntrer, eller de får hedeslag, når lastbilerne sidder fast ved grænseovergangene i timevis eller endda i dagevis.

Udførslen af levende dyr til lande uden for EU må forbydes, fordi disse lange transporter medfører uoverskueligt lidelse for de berørte dyr, og fordi de i mange tilfælde udsættes for smertefuld og forfærdelig behandling ved slagtningen i bestemmelseslandene, hvor OIE's internationale standarder for dyrevelfærd ved slagtning rutinemæssigt ignoreres.

I dag giver lange transporter af levende dyr ikke længere mening. Jeg er fuldstændig enig med Federation of Veterinarians of Europe i, at «dyr bør opdrættes så tæt som muligt på det sted, hvor de er født, og slagtes så tæt som muligt på produktionsstedet«.

Katastrofer

Virkeligheden er dog, at mere end tre millioner levende dyr hvert år eksporteres fra EU til tredjelande for at blive fedet op og slagtet. Transportforholdene på lastbiler og skibe er ofte uudholdelige og påfører dyrene store lidelser under rejser, der varer dage, uger eller endda måneder. Det er normalt, at nogle af dem dør under transporten.

Ved de værste katastrofer dør der tusinder.

I 2019 druknede mere end 14.000 får bestemt til eksport, da fragtskibet med dem om bord kæntrede i den rumænske Sortehavshavn Midia.

Og sidste år døde mere end 2.600 kalve, der skulle eksporteres fra Spanien, efter at have drevet rundt på havet i tre måneder, fordi intet land ville tage imod dem på grund af et formodet sygdomsudbrud.

I årenes løb har utallige andragender og protester fra borgere og ikke-statslige organisationer opfordret EU til at sætte en stopper for rædselsshowet med eksport af levende dyr. De bakkes op af talrige videnskabelige anbefalinger, der advarer imod at fortsætte denne grusomme praksis.

Alligevel fortsætter denne praksis. Medregner man de indenlandske transporter inden for EU, vokser problemet til over 1,6 milliarder levende dyr om året, der transporteres inden for EU og ud over dets grænser.

Langdistancetransporter af levende dyr burde egentlig tilhøre fortiden og erstattes af handel med slagtekroppe i kølebiler.

Så længe denne arkaiske handel består, bør reglerne dog håndhæves rigoristisk. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport indeholder et omfattende regelsæt, der giver de dyr, som er involveret i denne handel, en grundlæggende beskyttelse.

Politimæssig håndhævelse

Det fremgår tydeligt af Kommissionens rapport, at hverken eksportørerne eller medlemsstaternes myndigheder tager tilstrækkeligt hensyn til dyrenes velfærd under selve søtransporterne.

Det må ændre sig.

En væsentlig mulighed for EU til at vise sine borgere, at man mener det alvorligt med at håndhæve sin egen lovgivning, er at oprette særlige politienheder. Uddannede betjente, der sørger for, at borgernes bekymring for dyrevelfærd omsættes til konkrete foranstaltninger på stedet.

På den måde kan megen dyrelidelse undgås.

Alt dette ville også komme samfundet til gode.

På EU-plan og i den internationale politik vinder erkendelsen i stigende grad frem, at beskyttelse af mennesker også betyder beskyttelse af dyr, et koncept, der er kendt som «One Health» – den voksende erkendelse af, at menneskers sundhed afhænger af dyrenes velfærd og af et blomstrende naturligt miljø.

Ved at håndhæve lovgivningen kan EU igen tage en global førerrolle inden for dyrevelfærd. Den kan give banebrydende prioritet til beviset for, at sundheden hos os alle er forbundet. Én sundhed, ét velbefindende – at beskytte mennesker betyder også at beskytte dyr. Med særlige politienheder i spidsen for håndhævelsen ville vi have midlerne til at skabe en bedre fremtid for mennesker og dyr i hele Den Europæiske Union og videre ud.