Australien: Forvildede katte truer hjemlige arter

Af de mange dyr som grise, heste, harer eller ræve, som europæiske bosættere tog med sig på deres skibe til Australien i 1700-tallet, var det netop katte, der forvoldt de hjemlige arter den største skade.

Ifølge miljøministeriet bidrog de til, at 27 pattedyrarter uddøde, og at yderligere 124 arter er truede. Efter de første bosætteres ankomst i 1788 gik 34 endemiske arter for evigt tabt for kontinentet, og det er den højeste rate i verden, siger forskeren Sarah Legge fra Australian National University i Canberra.

Australien har på et areal på knap 7,7 millioner kvadratkilometer kun 25 millioner indbyggere. Ud over de forvildede katte, hvis antal skønnes at være på 2 til 6,3 millioner, findes der omkring 3,9 millioner huskatte.

100 truede arter

I 2015 trak den australske regering i nødbremsen, erklærede vilde katte for en plage og iværksatte drastiske foranstaltninger: Inden 2020 skal to millioner vildtlevende katte dræbes. Målet: at redde mere end 100 allerede faretruende decimerede arter, der kun findes i Australien, fra udryddelsen, blandt andet fugle, frøer, græshopper, skildpadder, biller og krebsdyr. Siden da har rangers i nationalparkerne gået de uønskede firbenede til livs med giftagn og fælder, mens fritidsjægere og landmænd griber til geværet på deres egen jord.

«Vilde katte er fare nummer et, og de er overalt«, siger Andrew Cox, medlem af den statsligt ledede arbejdsgruppe National Feral Cats Taskforce, som leder foranstaltningerne mod de slet ikke så søde katte. «Hvis man ikke kontrollerer kattene, vil man miste alle små og mellemstore australske pattedyr.»

En million døde fugle om dagen

Mere end en million hjemlige fugle falder hver dag for katte, viste en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet «Biological Conservation» i 2017. «For krybdyr er tallet endnu højere: Omkring 650 millioner dør hvert år på grund af katte«, siger forskeren Legge.

Disse tal bygger på en undersøgelse, som magasinet «Wildlife Research» offentliggjorde i 2018. Forskere havde her undersøgt føden hos 10.000 katte på landsplan. I maven på ét enkelt dyr fandt de rekordmange 40 firben. I en nyligt udkommet bog opgør medforfatter Legge antallet af krybdyr, fugle og pattedyr, som huskatte og vildtlevende katte dræber, til to milliarder om året.

Spreder også sygdomme

Katte optræder ikke kun som rovdyr, der æder deres bytte, som Legge ved. Som værtsdyr for parasitter spreder de også sygdomme som f.eks. toksoplasmose. Og de har selv ikke mange naturlige fjender «down under», kun dingoer, ræve og kilealeørne.

Ifølge eksperter fandtes der ingen katte i Australien og Oceanien, før de første bosættere ankom i slutningen af 1700-tallet. «De brugte de næste 20 til 30 år på at få fodfæste i området omkring Sydney», fortæller Legge. I løbet af de følgende 100 år kunne de allerede findes på næsten hele øen. Blandt deres «ofre» er hjemmehørende arter som kaninrotter og springmus, der i dag er uddøde. Også svinefodet næsepungdyr er for evigt tabt for den femte kontinent på grund af rovdyret kat.

Dyrebeskyttere viser forståelse

Siden jagten på vilde katte blev åbnet, har Australiens regering kun én gang offentliggjort en mellemstatus. Ifølge den blev der i 2016, det første år af offensiven, dræbt anslået 211.000 af disse firbenede dyr.

Der er også kun lidt modstand mod aktionen fra dyrebeskyttere . Dyrerettighedsorganisationen PETA ser nødvendigheden af at kontrollere bestanden af forvildede katte, sagde talsperson Aleesha Naxakis.

Metoderne bør dog vælges omhyggeligt. «Uanset om det er en kat eller en kænguru, har alle dyr det samme ønske om at leve og være uden smerte. Vi skylder dem at finde humane løsninger til at reducere deres antal». Som en effektiv løsning går hun ind for steriliseringskampagner.