Albatrosser: Pleje af partneren frem for egeninteresse

Vandrealbatrosser er den fugleart med det største vingefang (i gennemsnit tre meter) og kan blive op til 50 år gamle.

78 dages rugetid og lange faste-perioder

De parrer sig som regel for livet og yngler hvert andet år med den samme partner. Når hunnen har lagt et enkelt æg, bruger de kommende forældre de næste 78 dage – en af de længste rugetider blandt for fugle – på skift med at ruge på ægget, mens partneren flyver ud over havet for at finde føde. Sådan en fourageringstur varer i gennemsnit 12 dage, hvor den forælder, der er på reden, må klare sig uden føde. Det kan have en negativ indvirkning på dyrenes fysiske tilstand, som som regel forværres, jo længere partneren er væk.

Nu har et forskerhold ledet af University of Liverpool fundet ud af, at vandrealbatrosser med ældre partnere har tendens til at bruge mindre tid på at søge føde end dem med yngre partnere, så deres partnere tilbringer mindre tid uden føde. Forskerne formoder, at det kan skyldes, at fuglene kan vurdere, hvor længe deres partner kan klare sig uden føde. Da ældre fugle bedre kan modstå belastningerne ved en længere faste-periode, vender deres partnere muligvis hurtigere tilbage – en adfærd, som i sidste ende gavner begge forældre, der er afhængige af hinanden under opfostringen af deres afkom.

»Albatrosser kan ikke være enlige forældre«

«På papiret ser denne adfærd meget omsorgsfuld ud: Den ene forælder ofrer fodringstid for at beskytte den anden. I virkeligheden gavner adfærden begge forældre. Albatrosser kan ikke være enlige forældre; forholdene er for hårde. Hvis den ene forælder kræver for meget af den anden, mister de ungen, hvilket er katastrofalt for begge partnere», forklarer hovedforfatteren til undersøgelse, Finn McCully, ph.d.-studerende i miljøvidenskab i Liverpool.

«Vores resultater tyder på, at fuglene har en måde at registrere, hvor meget pres deres partner kan klare. Denne fortrolighed kan udvikle sig gennem de år, hvor de yngler sammen og lærer hinandens grænser at kende. Så hvis du er en vandrealbatros, og din partner er lidt ældre og ikke længere kommer sig lige så godt efter en lang faste, er det i din egen interesse at tage ekstra skridt for at holde vedkommende i form.»

Mens tidligere forskning tyder på, at vandrealbatrosser tilpasser deres egen fouragering, når de bliver ældre, er dette den første undersøgelse, der viser, at også partnerens alder kan spille en vigtig rolle i disse adfærdsændringer.

«Vi troede, at fuglene tog mere hensyn til deres egen alder end til partnerens, når de traf deres valg, så disse resultater var virkelig uventede. Vores resultater viser, hvor kompliceret dyrenes liv kan være, og at naturen er fuld af overraskelser», konkluderede McCully.