Honning: Superfood takket være bierne

Honning er ikke bare honning – der findes mange forskellige honningtyper.

Grundlæggende skelnes der mellem blomster- og skovhonning. Blomsterhonning indsamles om foråret, når planterne står i fuld blomst.

Skovhonning høstes derimod om sommeren. Den udvindes af honningdug, et produkt fra bestemte bladlus på træer.

Desuden findes der over hele verden mange sortshonninger: Honninger altså, hvor nektaren overvejende stammer fra én plantetart. Det gælder blandt andet rapshonning, akaciehonning, kastanjehonning og grantræshonning.

Oldtidens doping

Honning blev allerede i stenalderen brugt af mennesker som fødevare. Dengang blev den indsamlet fra vildtlevende bier. Biavl til honningproduktion blev formentlig først praktiseret i det 7. årtusinde f.Kr. i Anatolien, det nuværende Tyrkiet.

Ved de antikke olympiske lege blev honningvand af sportsfolk anset for at være et middel til at forbedre præstationen, altså så at sige det gamle Grækenlands doping.

Lindrer ondt i halsen

Honning har en let betændelseshæmmende virkning og bruges derfor gerne mod ondt i halsen ved forkølelse. Opløst i varm mælk virker honningen lindrende og er også en smagsoplevelse.

For at honning bevarer sin aroma, og ingen indholdsstoffer går tabt, bør den opbevares køligt, mørkt og tørt. Fordi honning desuden let tager fremmed smag til, skal den opbevares tæt lukket og væk fra stærkt duftende fødevarer som ost eller kaffe. Følger man disse råd, kan honning holde sig i årevis.