Donald Trump tillader dyrplageri i Alaska

Donald Trump forsøger at genoplive nogle af de værste former for trofæjagt i endnu et uforklarligt skridt.

Med det seneste tiltag søger den amerikanske regering at genindføre de værste praksisser inden for fritidsjagt og fangst af trofæer på offentlige arealer i Alaska.

Barbariske jagtmetoder skal igen blive lovlige

Dette foreslåede tilbagefald til en barbarisk tidsalder er ingen overraskelse, da Trump-administrationen har en katastrofalt dårlig track record, når det gælder beskyttelse af vildtdyr at fremvise, og som har gjort det til sin opgave at tillade beklagelige jagtmetoder i delstaterne, især i Alaska, for at pacificere en lille minoritet af fritidsjægere, der vil dræbe sortbjørne, grizzlybjørne og ulve.

For første gang i fem år skal det igen være tilladt at slagte bjørnemødre og deres unger, mens de ligger i vinterhi i deres huler. Også grizzlybjørne, ulve og coyotehvalpe og deres forældre skal lokkes frem med lokkemad og skydes. Selv svømmende caribouer i nationale beskyttede områder i Alaska er på grund af Donald Trump ikke længere sikre for fritidsjægerne.

Ud over denne genoplivning af umenneskelige jagtteknikker foreslog Trump-regeringen en lov, der ville tillade skammelige drabsmetoder i vildtreservater. Det omfatter blandt andet at lokke brune bjørne frem med donuts, slik og andre fristende fødevarer for at gøre det lettere at skyde de vilde dyr. Det ville også gøre det muligt at fange vilde dyr dér uden først at skulle indhente en føderal tilladelse – en ændring, der ikke blot ville påføre de vilde dyr, som skal fanges i grusomme stålfælder, unødig lidelse, men også utallige andre arter.

Flere jagtmetoder, som Obama først lod forbyde i 2015, skal for eksempel igen være mulige:

1. Bjørneunger må nedlægges sammen med deres mødre.
2. Bjørne må lokkes i fælder med kunstigt lys og foder.
3. Ulve og coyoter samt deres unger må jages under «Denning Season» – en fredningstid for drægtige dyr.
4. Caribouer må skydes fra både, når de er forsvarsløse under svømning.
5. Sortbjørne må jages med hunde.

Fritidsjægere kalder sig «naturbeskyttere»

Disse manøvrer fra Donald Trump-regeringen er en åbenlys gave til de særlige interesser hos den lille gruppe syge mennesker, som enten tjener på det uværdige slagteri af vilde dyr i vores natur eller blot nyder at dræbe meningsløst. Disse fritidsjægere kalder sig ydermere skamløst også «naturbeskyttere». Sådanne Jagtmyter er også udbredt i Schweiz.

Vi ved, hvordan denne drabsmetode ser ud. Videoen fra 2019 dokumenterer optagelser af en far og en søn, der slagter en sortbjørnemor og hendes skrigende nyfødte unger i deres hule, efterfulgt af selvtilfredse og blodige high fives fra morderne. Det viser en af de chokerende praksisser samt tankegangen og karakteren hos fritidsjægerne. Trump-administrationen har besluttet, at dette nu skal gøres lovligt i endnu flere områder i Alaska.

Bestande af vilde dyr decimeret af fritidsjagt

Så intensiv drab af dyr fra fritidsjægeres side i Alaska har tidligere hærget og manipuleret bestandene af vilde dyr. Ulvebestande blev decimeret. Hver gang ulve forlod en umarkeret sikkerhedszone, blev de dræbt. Til sidst voksede karibuflokkene ud over landets bæreevne, og ulvebestandene i det nationale beskyttelsesområde led enorme, ikke-bæredygtige tab. For grizzlybjørne var situationen ikke bedre, da ekstreme drabsmetoder fik bjørnebestandene til at falde. Den fritidsjagt som bestandsregulering slår fejl også i Alaska.

De fleste alaskanere er imod grusomme jagtpraksisser. I 2016 og 2018 offentliggjorde Humane Society of the United States undersøgelser fra Remington Research Group, som viser, at flertallet af alaskanere er stærkt imod at tillade den slags praksisser for fritidsjægere på landjorden i deres delstat.

Det er ikke overraskende, da observation af vilde dyr i Alaska bidrager langt mere til den lokale økonomi end jagt og fangst for trofæers skyld. Vildtobservatører i Alaska genererer hvert år over 2 milliarder amerikanske dollars gennem fritidsaktiviteter relateret til vilde dyr. Det viser igen og igen, at disse majestætiske dyr er mere værd levende end døde. Nationalparkområder i Alaska indbringer efter Californien flest penge i Amerikas nationalparksystem, hvilket gavner hele Alaskas økonomi. Turismen omkring observation af vilde dyr kaster også de indtægter, der opnås i Alaska fra al jagtaktivitet, i skyggen.

Ulve, sortbjørne og grizzlybjørne er fantastiske turistmagneter. Hvis deres bestande udtyndes, vil indtægterne fra turismen falde.

Trump-regeringens tilbøjelighed til at imødekomme særligt lave interesser i disse spørgsmål er især skammelig, fordi disse trofæjægere hellere ville fratage de fleste alaskanere – og faktisk de fleste amerikanere – glæden ved at se disse smukke dyr i det fri. Fritidsjægere og deres egoisme tror altid, at dyrenes hoveder og skind vil tage sig bedre ud i deres hjem.

De tager fejl, og Trump-regeringens beslutning om at tillade brugen af disse forfærdelige dræbningsmetoder strider mod klare lovmæssige retningslinjer fra Kongressen og mod en tradition, der er forankret i præsident Theodore Roosevelts arv, nemlig at forbundsregeringen bør beskytte vilde dyr i nationale naturreservater.

Disse praksisser er de værste af de værste og udgør en fejlforvaltning af de vilde dyr. De giver heller ingen mening for dyrene, offentligheden eller økonomien.

Den münchenske økolog Josef Reichholf nævner i sin bog «Der Bär ist los» (2007), at trofæjagten også har udviklet sig: I dag er den en højt betalt anvendelse af moderne våbenteknologi fra sikker afstand. Man kan endda allerede købe «skud via computer». «Skytten» er via internettet forbundet med et ægte gevær ude i vildmarken og er således fra sit hjemmekontor i stand til «faktisk at skyde bjørnen. Videoen leveres til døren, og pelsen kan købes som trofæ. Mere pinligt kan en sådan sejr over det store dyr ikke blive.» I mellemtiden er også dronen kommet til som kampmiddel hos trofæjægerne – et redskab, som nu også er uundværligt for dyrefilmfolk.

Dyreværnsforkæmpere bebrejder Trump-regeringen, at den ofrer Artsbeskyttelse for erhvervslivets og jagtlobbyens interesser. Med den nye lov har regeringen i Washington nået «et nyt lavpunkt i sin omgang med vilde dyr», erklærede lederen af dyreværnsorganisationen Defenders of Wildlife, Jamie Rappaport Clark.

Præsident Trumps sønner er ivrige fritidsjægere og har ofte rejst til Alaska for at gå på jagt. Den amerikanske jagtorganisation Safari Club, som havde ført en kampagne mod jagtbegrænsningerne i Alaska, havde i år som hovedpræmie i sit lotteri til indsamling af donationer en jagttur med en af præsidentens sønner.