Tidlige beviser for udnyttelse af bjørne

300.000 år gamle skæresår opdaget

Arkæologer i Tyskland har opdaget nogle af de tidligste beviser for brugen af tøj.

Nyopdagede skæresår på en hulebjørnepote tyder på, at de forhistoriske dyr blev flået for deres pels for omkring 300.000 år siden.

Fundet i Schöningen i Nordtyskland er så spændende, fordi der på trods af billederne af hulemennesker iklædt pelse vides meget lidt om, hvordan de tidlige mennesker klædte deres kroppe og overlevede de hårde vintre.

Pelse, læder og andre organiske materialer bevares som regel ikke længere end 100.000 år, hvilket betyder, at der kun findes få direkte beviser for forhistorisk tøj.

»undersøgelse er vigtig, fordi vi ved relativt lidt om, hvordan menneskene i den dybe fortid beskyttede sig mod vind og vejr. Fra denne tidlige periode findes kun en håndfuld fundsteder, der leverer beviser for flåning af bjørne, og Schöningen giver det mest komplette billede«, siger undersøgelsens forfatter Ivo Verheijen, ph.d.-studerende ved Universitetet i Tübingen.

Hulebjørnepels som tøj

Hulebjørne var store dyr, omtrent på størrelse med isbjørne, som uddøde for omkring 25.000 år siden. Hulebjørnens pels, der består af lange yderhår, som danner et luftigt beskyttende lag, og korte, tætte hår, der isolerer godt, egnede sig til fremstilling af simpelt tøj eller sengetøj, ifølge undersøgelsen, der er offentliggjort i Journal Of Human Evolution.

Tøjet bestod sandsynligvis af skind, der blev viklet om kroppen uden avanceret skrædderarbejde. Nåle med øje, som er nødvendige til at sy mere komplicerede mønstre, dukkede først op i de arkæologiske fund for omkring 45.000 år siden.

»Vi fandt skæremærkerne på elementer fra hænder og fødder, hvor der sidder meget lidt kød eller fedt på knoglerne, hvilket taler imod, at skæremærkerne stammer fra slagtningen af dyret«, forklarede Verheijen.

Fundstedet Schöningen

Fundstedet Schöningen i Tyskland er først og fremmest kendt for opdagelsen af de ældste kendte trævåben, ni kastespyd, en støddlanse og to kastekøller, som for 300.000 år siden blev brugt til at dræbe byttedyr.

Genetiske undersøgelser af lus tyder på, at tøjlusene adskilte sig fra deres forfædre, menneskets hovedlus, for mindst 83.000 år siden og muligvis allerede for 170.000 år siden, hvilket indikerer, at mennesker bar tøj allerede før de store migrationer ud af Afrika.

»De stærkt isolerende egenskaber hos bjørneskind og det faktum, at skindene er mere fleksible, når de behandles korrekt, gør bjørneskind meget mere egnede til tøj end andre store planteædere«, siger Verheijen.