Sådan ser en kattevenlig dyrlægeklinik ud

For at katte kan have et godt helbred, er et besøg på dyreklinikken uundgåeligt, men mange dele af et dyrlægebesøg eller -ophold kan føre til negative oplevelser for kattene.

Disse følger kan være vidtrækkende, f.eks. stress og en forlænget genesningstid for kattene og for det medicinske team risiko for vildledende testresultater og kliniske fund, mulige skader og større vanskeligheder med at håndtere kattene ved fremtidige dyrlægebesøg.

To nyligt offentliggjorte «Cat Friendly Guidelines» behandler nu indgående, hvordan katte bør håndteres ved dyrlægebesøg, herunder deres transport til klinikken, deres interaktion med det medicinske personale og klinikkens fysiske og sociale omgivelser (f.eks. tilstedeværelsen af andre dyr i venteværelset og i hospitalsafdelingen).

Kernen i disse retningslinjer er erkendelsen af, at psykisk velvære er lige så vigtigt som fysisk sundhed, og at kattens følelsesmæssige oplevelse under dyrlægebesøget er afgørende. Eksperterne skelner mellem de positive eller «indtagende» følelser hos en kat – som kan få den til at udforske omgivelserne og søge efter foder, godbidder, leg og social interaktion – og de negative eller «beskyttende» følelser som angst, frustration eller smerte. Denne ramme kan hjælpe fagfolk med bedre at forstå kattens perspektiv, genkende underliggende stressfaktorer og beslutte, hvilken tilgang der er bedst egnet til at løse bestemte negative situationer, som katten kan befinde sig i under sådanne besøg, i stedet for at forværre dem.

Da mange af kattens adfærdsmønstre går tilbage til dens forfædre, vildkattene (Felis silvestris lybica) – f.eks. dens naturlige tilbøjelighed til at stole på sig selv for at beskytte sig – er fortrolighed, kontrol, forudsigelighed og undgåelse af trusler afgørende for kattens følelse af tryghed. Ifølge eksperterne bør minimeringen af negative oplevelser begynde allerede før ankomsten til klinikken ved at overveje, hvad katten (med sit højtudviklede sanseapparat) vil se, høre og lugte på vej til klinikken, og den bør fortsætte under hele dyrlægebesøget.

Nogle råd omfatter at minimere visuelle og auditive stimuli ved at holde selv billeder af katte eller andre dyr væk, beskytte kattene mod højlydte patienter og støjende kliniske apparater og holde alle menneskelige stemmer lave, bløde og i langsomt tempo. Hvis klinikken også behandler hunde, bør det medicinske team desuden fjerne potentielt forstyrrende lugte ved at feje hundehår op, tømme beholdere med stærkt lugtende affald og måske endda bruge syntetiske katteferomoner for at skabe et beroligende miljø. Derudover bør det medicinske team i al interaktion fokusere på kattene ved at holde øje med kattenes foretrukne berøringsområder (f.eks. ansigtet), ikke bøje sig over kattene eller drive dem op i en krog, undgå direkte øjenkontakt og bruge venligt udstyr og positive afledninger.

For at kunne gennemføre denne form for «kooperativ pleje» skal der udvikles og øves nye færdigheder, både derhjemme og på dyreklinikken, så kattene føler sig mere afslappede og i kontrol i situationer, hvor de naturligt er angste og frustrerede.