Pelsindustrien er ekstremt miljøskadelig

Miljøpåvirkningen fra produktionen af mink-, ræve- og mårhundepels overstiger langt påvirkningen fra andre materialer, der bruges i modebranchen, herunder bomuld og endda polyester og akryl, som også bruges til at fremstille kunstpels.

Det fremgår af en ny rapport fra CO2-eksperterne i rådgivningsvirksomheden Foodsteps. Rapporten viser, at pelsindustriens PR-påstand om, at pels er “det mest miljøvenlige materiale, der findes”, er falsk grønvaskning og vildledende for forbrugere og detailhandlere.

Ifølge undersøgelsen har pels sammenlignet med andre materialer de højeste drivhusgasemissioner pr. kilogram, herunder kuldioxid, metan og lattergas. Kulstofaftrykket for et kilogram minkpels er 31 gange højere end for bomuld og 25 gange højere end for polyester. Også med hensyn til vandforbrug klarer de tre dyrepelse sig dårligst af alle de undersøgte materialer: 104 gange højere end akryl, 91 gange højere end polyester og fem gange højere end bomuld. Pelstilbehør som pelskanter på jakkehætter og pelsdutter på huer og sko har ligeledes en højere miljøpris end deres modstykker af akryl. Undersøgelsen anslår således, at en dut af mårhundepels på en hue har et næsten 20 gange højere kulstofaftryk end sit modstykke af akryl.

Hvert år bruges der på verdensplan omkring 100 millioner dyr til pelsproduktion, og alene i Europa blev der i 2021 opdrættet og dræbt omkring 10 millioner mink, ræve og mårhunde på pelsfarme. Rapporten viser, at et europæisk forbud mod pelsdyropdræt ville spare næsten 300.000 tons CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til det årlige kuldioxidudslip fra omkring 44.000 EU-borgere. Derudover ville der blive sparet omkring 3.700 tons vandforurening og 11.800 tons luftemissioner. dyr på pelsfarme producerer desuden store mængder miljøskadelig ekskrementer. Deres pelse kræver enorme mængder vand, salt og en cocktail af kemikalier som krom og formaldehyd – som er opført som giftige kræftfremkaldende stoffer – for at forhindre, at de nedbrydes, sådan som død hud og døde hår ellers naturligt ville gøre.

Denne nye undersøgelse afslører sandheden og gør kort proces med pelsindustriens påstande om sin miljøvenlighed. At fremstille pels som mere bæredygtig end kunstpels er en form for greenwashing, men forbrugerne bør ikke lade sig narre. Ser man på miljøpåvirkningen, er pelsindustrien en stor forurener, der langt overgår det økologiske fodaftryk fra materialer som bomuld og akryl. Mink-pels har for eksempel et CO2-fodaftryk, der er 7 gange større end oksekødets og 34 gange større end kyllingens. Eftersom denne industri truer vores miljø og udsætter dyrene for grusomme forhold, er det afgørende, at EU reagerer på de 1,5 millioner underskrifter fra det stærke europæiske borgerinitiativ for et pelsfrit Europa.

Dr. Joanna Swabe, Senior Director of Public Affairs hos Humane Society International/Europe

Martin Häusling, landbrugspolitisk talsmand for EFA/De Grønne i Europa-Parlamentet og medlem af Miljøudvalget, fik forhåndsadgang til undersøgelsen og kommenterer: „Denne rapport understreger, at pelsdyravl i Europa bør afskaffes. Ud over den undgåelige dyrelidelse på grund af dårlige forhold kommer der åbenbart bekymrende miljøpåvirkninger, som man hidtil næsten ikke har talt om. Denne rapport bør tages til efterretning; pelsdyravl hører ikke længere hjemme i Europa i vor tid.“

Modeindustrien anslås at være ansvarlig for to til otte procent af de globale CO2-udledninger og er en stor vandforurener. Begrænsning af modebranchens økologiske fodaftryk er derfor afgørende for at opfylde de internationale klimaforpligtelser. Miljøforkæmpere mener, at denne nye rapport leverer overbevisende beviser for, at det uforholdsmæssigt store økologiske fodaftryk fra den globale pelshandel bør fjernes, bl.a. gennem et forbud mod import og salg af pels i EU.

Hurtige fakta fra rapporten:

• Kulstofaftrykket fra 1 kg mink-pels (309,91 kg CO2-ækv.) er 31 gange højere end bomuldens, 26 gange højere end akrylens og 25 gange højere end polyesters. Mårhunde- og ræveskind har også et højt CO2-fodaftryk, der er omkring 23 gange mere klimaskadeligt end bomuld og 18 gange mere klimaskadeligt end polyester.
• Minkpels forårsager 271 gange højere luftemissioner end akryl, 215 gange højere end bomuld og 150 gange højere end polyester. Pels fra ræv og mårhund forårsager luftemissioner, der er cirka 104 gange højere end for akryl, 83 gange højere end for bomuld og 57 gange højere end for polyester.
• Der kræves næsten 30.000 liter vand pr. kilogram pels. Det gennemsnitlige vandforbrug for de tre pelstyper er 104 gange højere end for akryl, 91 gange højere end for polyester og fem gange højere end for bomuld.
• Produktionen af alle tre pelstyper har en rystende indvirkning på vandforureningen; minkpels forårsager næsten 400 gange mere vandforurening pr. kilogram end polyester, og i gennemsnit forurener alle tre pelstyper vandet 100 gange mere end bomuld og 75 gange mere end akryl.

HSI forventer, at dyrevenlige materialer bliver stadig mere miljøvenlige i takt med, at innovative, biobaserede materialer af næste generation, herunder kunstpels af plantebaserede råstoffer, bliver mere tilgængelige. Instituttet for Kunstpels i Paris har lanceret en køreplan for innovative måder at fremstille kunstpels på, kaldet SMARTFUR, som bygger på principperne for cirkulær økonomi. I september 2019 lancerede Stella McCartney sammen med DuPont i samarbejde med ECOPEL KOBA® Fur Free Fur, verdens første fuldt genanvendelige kunstpels fremstillet af plantebaserede råstoffer og genanvendt polyester. Derefter lancerede grundlæggerne Ashwariya Lahariya og Martin Stübler produktet BioFluff, verdens første plantebaserede pels.

Rapporten bygger på data, som den franske luksusmodekoncern Kering offentliggør som en del af sit miljøregnskab for at fremme en større omstilling til bæredygtighed i modebranchen. Rapporten undersøger materialernes indvirkning i hele forsyningskæden, herunder råstofproduktion, bearbejdning, fremstilling, montering og drift helt frem til detailhandelen. Selvom denne standardiserede livscyklusanalyse i modebranchen ikke tager højde for bortskaffelse ved endt levetid, påpeger HSI/Europe, at alle beklædningsgenstande i modebranchen kan ende på lossepladsen, og at produkter af dyrepels ikke er nogen undtagelse.

Dr. Swabe tilføjer: „Alle produkter har til en vis grad et CO2-aftryk, men HSI's nye rapport viser, at pelsproduktion er en langt mere alvorlig miljøbelastning. Sandsynligheden for, at jakker med pelskant, pomponhuer og andre engangsmodeartikler ender på lossepladsen, er lige så stor som for kunstpels.  Sandheden er, at den intensive opdræt af millioner af pelsdyr og behandlingen af deres skind med kemikalier aldrig kan betegnes som naturlig eller bæredygtig.”

Hurtige fakta om udfasning af pels:

• De fleste af verdens førende designere har indført pelsfri politikker, herunder alle seks modemærker under Kering – Saint Laurent, Brioni, Gucci, Alexander McQueen, Balenciaga og Bottega Veneta – samt mærker som Valentino, Prada, Armani, Versace, Michael Kors, Jimmy Choo, DKNY, Burberry og Chanel.
• Det europæiske borgerinitiativ med over 1,5 millioner underskrifter viser, at EU's borgere indtrængende opfordrer Europa-Kommissionen til at forbyde pelsdyropdræt og forbyde salg af pelsprodukter på det europæiske marked.
• Pelsdyropdræt er allerede forbudt i mange europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Tjekkiet, Kroatien, Estland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Luxembourg, Makedonien, Malta, Holland, Norge, Serbien, Slovakiet og Slovenien. Litauen, Polen og Rumænien overvejer i øjeblikket at forbyde pelsdyropdræt.
• I USA forbød delstaten Californien salg af pels i 2019. I alt har 13 byer i USA forbudt pelssalg, og Israel var i 2021 det første land i verden, der forbød salg af pels.
• På mere end 480 minkfarme i 12 lande, herunder Italien, Polen, Sverige og Danmark, er der fundet mink smittet med COVID-19, og Verdenssundhedsorganisationen har anerkendt risikoen for zoonotisk spredning af sygdommen på pelsfarme. I oktober 2022 fik et udbrud af den højpatogene fugleinfluenza (H5N1) på en minkfarm i Spanien indflydelsesrige virologer til at kalde det et „advarselstegn” og kræve, at praksissen straks bringes til ophør.