Pelsindustrien: Aflivningssæsonen er begyndt

Pelsdyroppdrættere er udstyret med tunge handsker og metaltænger til at gribe dyrene i halsen.

Men mens pelsdyroppdrætterne tager forholdsregler for ikke at beskadige skindene, gør de så lidt som muligt for at mindske dyrenes lidelser, når de bliver aflivet for deres pels.

Den seneste rapport »Fur Free Europe« går ikke i detaljer med de blodige omstændigheder omkring disse dyrs sidste øjeblikke. Men brutaliteten i deres død er chokerende og understreger med eftertryk, hvorfor Pelsdyravl skal forbydes.

Gasning: 4 til 15 minutter til døden indtræder

Minkene tages ud af deres bure ved at gribe fat i haleroden og skubbe dem gennem en fjederbelastet lem ind i et gaskammer på hjul. På den måde bliver håndteringen begrænset til et minimum, men de meget selvstændige mink bliver smidt sammen med dusinvis af andre mink. Det er ikke blot meget stressende, men de kan også kvæles, før gassen overhovedet virker, fordi de er spærret inde sammen med så mange andre.

Trods kravet om at stoppe denne praksis bliver minkene stadig gasset med kuldioxid. Afhængigt af gassens koncentration kan det tage mellem 4 og 15 minutter, før minkene dør. Kulilte bruges også til at aflive mink, men da denne gas fremkalder bevidstløshed og død ved at fratage kroppen ilt, er det særlig grusomt for et dyr, der er vant til at dykke.

Elektrisk stød: Hjertestop ved fuld bevidsthed

Den mindst afskyelige metode til at aflive dyr med elektrisk stød er at placere elektroder på hoved og ryg samtidig, så strømmen går direkte gennem hjernen, og dyrene bliver bevidstløse, før de dør af hjertestop. På pelsdyrfarme får ræve og mårhunde dog lov til at gnave på en elektrode, mens en anden skubbes op i endetarmen – og deres hjerte går i flimmer, før de mister bevidstheden.

Brækket nakke hos chinchillaer

Selvom chinchillaer nogle gange også aflives ved gasning, ved elektrisk stød mellem hoved og hale eller ved elektrisk stød i vand, ender mange af dem på den enkleste måde, der findes: Pelsavleren griber fat om hovedet og kæben, bøjer halsen bagover og trækker derefter kraftigt i halen, så nakken brækker. Chinchillaen holder op med at hvine, men vrider sig ofte videre i kramper. Alt dette hører med til en arbejdsdag.

Denne grusomhed må høre op. Denne dræbningssæson må få en ende.

Hvis du er enig, er det på tide at underskrive det europæiske borgerinitiativ Fur Free Europe (Pelsfrit Europa) for at forbyde pelsfarme og produkter af opdrættet pels på det europæiske marked.

Aflivningsmetoderne vælges for at beskytte pelsene, ikke dyrene.

De komplekse adfærdsmæssige behov hos vilde dyrearter som ræve eller mink, der opdrættes for deres pels, kan ikke opfyldes i Pelsfarme fangenskab. At holde dyr i snævre bure og aflive dem udelukkende eller hovedsageligt for deres pels kan heller ikke retfærdiggøres for tamme arter som kaniner eller chinchillaer. Pelsdyravl er uetisk, uanset hvor den finder sted, og derfor kræver vi også et forbud mod salg af pels fra dyr fra opdrætsfarme.