Pinte minke i biodiesel

Pelsdyrindustrien i Tyskland er historie. Kravene til dyrehold blev for høje. Pelsindustrien slog sig ned i nabolandene og har opdaget nye muligheder for at tjene penge på mink, blandt andet gennem biodiesel.

Videomateriale, som er blevet tilspillet PETA, viser, at kadaverbortskaffelsesanlægget Rendac Jagel GmbH i Slesvig-Holsten regelmæssigt importerer flåede minkkroppe i stor stil fra danske pelsfarme.

Her forarbejdes de og sælges med fortjeneste til biodieselanlæg i Holland. Desuden bruges kødbenmelet fra minkene som brændsel på cementværker. Uden at vide det bidrager bilister og andre forbrugere gennem denne forretningspraksis til, at udenlandske minkfarme stadig kan drives med overskud. PETA opfordrede skriftligt Rendac Jagel GmbH og Slesvig-Holstens delstatsregering til at stoppe importen af dyrekroppe fra udenlandske pelsfarme.

PETA kritiserer biodiesel fremstillet af dyrekroppe

«Det store flertal af tyskerne afviser kategorisk pelsfarme, men Rendac Jagel lader bilister og andre forbrugere uvidende støtte denne blodige forretning», siger Johanna Fuoss, fagreferent hos PETA. «De forfærdelige forhold, som mink lever under på danske pelsfarme, ville være ulovlige i Tyskland. At iblande deres pinte kroppe i biodiesel er med til at holde denne hensynsløse forretning i live.»

Baggrundsinformation

Mens Tysklands sidste pelsfarm ikke har holdt dyr siden marts 2019, fortsætter den blodige forretning på over 1.500 danske minkfarme, og det drager også tyske virksomheder fordel af. Gang på gang kører tunge lastbiler med enorme containere fra Danmark ind på Rendac Jagel GmbH's område. Som videomateriale, der er blevet spillet til PETA, viser, er de fyldt til randen med tusindvis af mink, og det bliver til flere tusinde tons om året. På fabrikken i Slesvig-Holsten forarbejdes dyrekroppene derefter. Fedtet bliver i Holland forarbejdet til biodiesel på fabrikker, der er knyttet til koncernen, og af knoglerne fremstilles mel, som leveres som brændsel til cementfabrikker. En win-win-situation for Rendac og pelsfarmene.

I mange europæiske lande er den særligt grusomme form for dyrehold på pelsfarme allerede forbudt eller er blevet urentabel som følge af strengere love, sådan som det også er tilfældet i Tyskland. Samtidig er Tyskland dog en af de største aftagere af biodiesel fra Holland. Forbrugere kan dog ikke på tankstationerne se, hvordan en brændstoftype er sammensat, og bidrager dermed uvidende til, at driften af danske pelsfarme fortsat er en indbringende forretning.

19 millioner mink i Danmark

I Danmark, verdens næststørste pelsproducerende land, lever omkring 19 millioner mink i bittesmå trådgitterbure. Undersøgelser på danske pelsfarme viser de grusomme levevilkår for dyr. De spærres inde i så små trådbure, at mange af dem udvikler alvorlige adfærdsforstyrringer og løber rundt i cirkler i timevis, angriber artsfæller eller endda skader sig selv. Desuden udsættes mink og andre dyr på pelsfarme konstant for den ætsende lugt af deres egen afføring og urin, som samler sig under burene. Ved afslutningen af deres afsavnsfyldte liv bliver mink dræbt på en pinefuld måde, oftest ved gasning. Delvist anvendes der udstødningsgas til dette, hvilket kan føre til alvorlig åndenød og angst. Deres dødskamp kan vare op til fire minutter. Desuden bedøves nogle dyr ikke tilstrækkeligt eller kommer til bevidsthed igen under flåningen.