Ulvepolitik: Tyskland sænker beskyttelsesstatus

Den tyske regering ændrer dermed sin hidtidige kurs i ulvepolitikken.

Med beslutningen er en svagere beskyttelsesstatus endnu ikke bindende forankret i EU-retten.

Planen er, at ulvens beskyttelsesstatus skal sænkes fra strengt beskyttet til beskyttet. Dermed kunne ulve højst sandsynligt nedskydes lettere, selv om detaljerne endnu ikke er fastlagt.

Nu følger en længere proces, og dagens beslutning fra EU-landenes repræsentanter er et første skridt mod en nedsættelse af beskyttelsesstatus. Når beslutningen også formelt er vedtaget på ministerniveau, kan EU indgive en tilsvarende ansøgning om nedsættelse af ulvens beskyttelsesstatus til den såkaldte Stående Komité under Bernkonventionen. Den er en folkeretlig traktat fra Europarådet, vedtaget i 1979, til beskyttelse af europæiske vilde dyr og planter.

Hvis der er flertal i Den Stående Komité for den ændrede beskyttelsesstatus, kan EU-Kommissionen fremlægge et forslag om at ændre ulvens beskyttelsesstatus i EU-retten. Dette forslag kræver igen et flertal blandt EU-landene og et flertal i Europa-Parlamentet. Ændringer af forslaget er mulige.

Debatten i Tyskland er efterhånden meget følelsesladet

Med kursændringen reagerer den tyske regering også på en debat, der føres stadig mere aggressivt. Angreb på husdyr som får og kvæg er for nylig blevet hyppigere og bliver et problem for græsningsdriften, som ellers er et erklæret mål for et bæredygtigt landbrug. Flokbeskyttelsesforanstaltninger mod ulve bliver i stigende grad overvundet, lød det senest.

Mens der er rapporter om ulve, der når helt ind i stalde, er den såkaldte udtagning – i praksis aflivning af enkelte dyr – et problem. Ulvebeskyttere anlægger sager ved forvaltningsdomstole og forhindrer dermed afskydningen. Kvægholdere i delstater som Brandenburg og Niedersachsen er vrede. Der kræves bestandsforvaltning helt op til «ulvefri zoner».