Afslørende forandringer i nethinden

Nethinden er en del af det centrale nervesystem og dermed en del af hjernen.

Forandringer i hjernen kan derfor muligvis også påvises allerede i øjet. Denne idé har et internationalt forskerhold under ledelse af Universitetet i Zürich og Den Psykiatriske Universitetsklinik i Zürich taget op: I deres studie har forskerne undersøgt, om ændrede nerveforbindelser i nethinden er forbundet med den genetiske risiko for skizofreni. For netop ved skizofreni anses forstyrrelser i den neurale informationsbehandling som et centralt kendetegn.

Man ved fra tidligere studier, at personer med skizofreni ikke kun har underskud i hjernens grå substans, men også udviser minimale vævstab i nethinden. Det har dog hidtil været uklart, om disse forandringer er årsag til eller følge af skizofreni. Selve sygdommen kunne også påvirke nethinden – for eksempel gennem livsstil, medicin eller en samtidig diabetes.

Mange data fra raske personer analyseret

«For at undersøge, om selve risikoen for at udvikle skizofreni allerede påvirker det centrale nervesystem, har vi undersøgt titusindvis af raske personer», siger Finn Rabe, hovedforfatter til studiet og postdoc ved Universitetet i Zürich. «Deres skizofrenirisiko har vi derefter beregnet ved hjælp af en genetisk score.»

Her kunne holdet trække på omfattende nethindedata og genetiske oplysninger fra den såkaldte UK Biobank. Disse data fra en national kohortestudie med mere end en halv million mennesker er offentligt tilgængelige. «Man kan sige, at UK Biobank har revolutioneret den biomedicinske forskning gennem omfanget af sine data», siger Rabe.

Højere risiko ved tyndere nethinde

Studiet viste, at en højere genetisk risiko for skizofreni faktisk hænger sammen med en tyndere nethinde. Effekterne er dog små, og derfor er store studier som dette nødvendige for at kunne påvise dem pålideligt. Det gode ved fundet er, at sådanne forandringer i nethinden – i modsætning til dem i hjernen – kan påvises med enkle, ikke-invasive og billige øjenmålinger. Takket være optisk kohærenstomografi, en slags ultralyd af øjet, kan nethindens tykkelse måles på få minutter.

Det er lovende for forebyggelsen. »Vores studie viser potentialet i at bruge optisk kohærenstomografi i den kliniske rutine. Men der er stadig brug for store langtidsstudier for at afklare nytten i forebyggelsen,« siger Finn Rabe.

Perspektiver for nye behandlinger

Et andet centralt fund i studiet vedrører genetiske varianter, der er forbundet med betændelsesprocesser i hjernen. Disse kunne også medvirke til strukturelle forandringer i nethinden. Dermed understøtter studiet den såkaldte betændelseshypotese for skizofreni – altså idéen om, at inflammatoriske processer bidrager til sygdommens opståen eller forløb. »Hvis denne hypotese er korrekt, kunne betændelser afbrydes ved hjælp af medicin, og sygdommen kunne dermed muligvis behandles endnu bedre i fremtiden,« forklarer Rabe.