Gennem helvede for dit glas komælk

Sådan lyder sloganet på et nyt motiv fra PETA Schweiz, som er produceret af Zürich-bureauet Brandertainment.

Her ses den veganske mor Anja Zeidler. Med en malkemaskine på brysterne og ellers kun dækket af halm skriger influenceren og aktivisten fortvivlet efter sit nyfødte barn, som netop bliver revet fra hende. Plakaten skulle have gjort opmærksom på køernes lidelser i mejeriindustrien i Zürich – men det ansvarlige motivudvalg vurderede, at den var for chokerende, og forbød kampagnen. Dyrerettighedsorganisationen kritiserer afgørelsen skarpt og offentliggør nu motivet på andre måder.

Mælkelobbyen reklamerer ofte med billeder af tilsyneladende lykkelige køer på grønne enge, mens dyrene som regel er spærret inde i stalde og år efter år bliver kunstigt gjort drægtige mod deres vilje. Deres kalve bliver revet fra dem kort efter fødslen – en rædselsvision for enhver mor. Det følelsesladede motiv viser et forfærdeligt scenarie, men det afspejler den triste virkelighed – det eneste, der virkelig er chokerende, er, at sandheden om grusomhederne i mejeriindustrien skal censureres. Forbrugerne må have lov til at få at vide, hvad der egentlig gemmer sig bag produkterne.

Anja Zeidler

Køernes lidelser i mejeriindustrien

Ligesom menneskekvinder er køer som regel drægtige i ni måneder. Efter fødslen »producerer« køer mælk i cirka ti måneder, i en mængde, der er rentabel for det pågældende landbrug. For at mælkestrømmen forbliver konstant høj og dermed profitabel, bliver de hvert år på ny tvangsinsemineret. Deres kalve bliver som regel revet fra dem direkte eller kort efter fødslen og anbragt i såkaldte kalvebokse – ofte skriger de to efter hinanden i dagevis.

I boksene får ungdyrene som regel unaturlig erstatningsfoder. Hankalvene bliver ofte slået ihjel på slagteriet efter blot få måneder og solgt som kalvekød; eller de bliver solgt til udlandet for at blive opfedet billigere, så de tvinges til at gennemgå pinefulde transporter. Hundyr derimod bliver – ligesom deres mødre – udnyttet af industrien. Så snart deres kroppe er udmattede, og deres »mælkeydelse« aftager efter omkring fem år, bliver også de – ofte med utilstrækkelig bedøvelse – dræbt på slagteriet. Deres naturlige levealder er omkring 20 år.