Kantonalt folkeinitiativ – kanton Zürich

«For professionel vildtbeskyttelse»

Forfatningsinitiativ i form af et udarbejdet udkast

Med hjemmel i art. 26 i forfatningen for kanton Zürich af 27. februar 2005 og i loven om politiske rettigheder (GPR)

Indgivet af initiativkomitéen [dato for indgivelse]

Initiativtekst

De underskrivende personer med stemmeret i kanton Zürich indgiver følgende forfatningsinitiativ:

Forfatningen for kantonen Zürich af 27. februar 2005 suppleres med følgende artikler:

Art. [ny] Professionel beskyttelse af vilde dyr

1 Udøvelse af jagt udført af private personer (revirjagt, hobbyjagt) er forbudt på hele kantonen Zürichs område. Eksisterende jagtforpagtningsaftaler fornyes ikke.

2 Beskyttelse, pleje og, i det omfang det er nødvendigt, regulering af vildtlevende dyr påhviler udelukkende fagligt uddannede vildtforvaltere i kantonens tjeneste.

3 Nedskydning af vilde dyr er kun tilladt som sidste udvej, når alle andre egnede foranstaltninger til forebyggelse af skader eller afværgelse af farer er udtømte eller utilstrækkelige. Den kræver forudgående godkendelse fra vildtdyrkommissionen.

4 Kantonen opretter en uafhængig vildtdyrkommission, der består af repræsentanter for dyre- og naturbeskyttelsesorganisationerne, videnskaben samt de berørte myndigheder. Kommissionen fører tilsyn med vildtforvaltningen og træffer afgørelse om reguleringsforanstaltninger.

5 Kantonen fremmer den naturlige regulering af vildtbestandene, sammenkædningen af levesteder og sameksistensen mellem menneske og vildt dyr.

6 Kantonen kompenserer berørte kommuner i rimeligt omfang for bortfaldet af indtægter fra jagtforpagtning i en overgangsperiode på fem år.

7 Det nærmere reguleres ved lov.

Art. [ny] Beskyttelse af truede og fredede vildtarter

1 Kantonen afstår fra ansøgninger om forebyggende bestandsregulering af fredede vildtarter i henhold til forbundsloven om jagt og beskyttelse af vildtlevende pattedyr og fugle, navnlig ulv, los, bjørn, bæver, odder, guldsjakal, kongeørn, stor skallesluger og øvrige arter, der er fredet efter forbundsret.

2 Den satser på fremme af sameksistensen mellem menneske og vildt dyr, passiv skadesforebyggelse, økologisk opgradering af levesteder og videnskabelig ledsagelse af vildtdyrenes tilstedeværelse.

3 Foranstaltninger mod enkelte vilde dyr, der udgør en umiddelbar og betydelig fare for mennesker, forbeholdes. De skal begrænses til et minimum og gennemføres af kantonens kompetente fagmyndighed.

4 Kantonen arbejder inden for rammerne af det interkantonale samarbejde og over for forbundet aktivt for beskyttelse og bevarelse af truede vildtarter.

Overgangsbestemmelse

1 Regeringsrådet udsteder de nødvendige gennemførelsesbestemmelser inden for to år efter vedtagelsen af denne forfatningsændring.

2 Eksisterende jagtforpagtningsaftaler udløber senest fem år efter ikrafttrædelsen af gennemførelseslovgivningen. Kommuner, der mister indtægter fra jagtforpagtning, kompenseres passende i overgangsperioden.

3 Regeringsrådet sikrer kontinuiteten i forvaltningen af vilde dyr i overgangsfasen.

Bemærkninger

1. Udgangspunkt

I kantonen Zürich, Schweiz' folkerigeste kanton med omkring 1’580’000 indbyggere på et areal af 1’729 km², er nutidens hobbyjagt et system, der hverken tjener artsbeskyttelsen eller en tidssvarende forvaltning af vilde dyr. Den er udøvelsen af en blodig fritidsfornøjelse på bekostning af følende levende væsener, legitimeret af forældede fortællinger, som ikke kan holde til en videnskabelig prøvelse. Påstanden om, at den økologiske balance bryder sammen uden hobbyjagt, er empirisk modbevist af Genève-modellen i over 50 år (jf. det omfattende dossier om Genève-jagtforbuddet på wildbeimwild.com).

Zürich er en revirjagtkanton. Jagtrevirerne forpagtes af de politiske kommuner til private jagtselskaber. Forpagterne betaler en forpagtningsafgift og jager for egen regning som fritidsbeskæftigelse. I 2018 blev initiativet «Vildtopsynsfolk i stedet for jægere» forkastet med 84 procent nej i kantonen Zürich. Dette resultat var ikke et bevis på, at sagen er forkert. Det var et bevis på, at strategien var forkert. Det foreliggende initiativ drager lære af 2018 og gør alt anderledes: positiv titel, konkret budgetberegning, en artsbeskyttelsesparagraf til at udvide koalitionen, og tidlig partistøtte (jf. jagtens psykologi i kantonen Zürich samt jæger-dossieret på wildbeimwild.com).

Parallelt hermed kommer stadig flere beskyttede arter af vilde dyr under pres på forbundsniveau. Med revisionen af jagtloven i december 2022 blev den forebyggende regulering af ulven indført. Bæveren må siden februar 2025 skydes efter kantonal ansøgning. Det politiske pres på yderligere arter som los, odder og stor skallesluger tiltager støt. I kantonen Zürich er bæveren (ved Limmat, Sihl, Glatt og deres tilløb), losen (ved Albis og i Zürcher Oberland) og talrige beskyttede fuglearter dokumenteret (jf. Analyse af hobbyjagten i Schweiz og Ulve-dossieret på wildbeimwild.com).

Kantonen Zürich har mulighed for at sætte et klart tegn her: ikke kun for professionel vildtbeskyttelse i stedet for hobbyjagt, men også for en konsekvent beskyttelse af truede vilde dyrearter på kantonalt niveau.

2. Forbilledet: Kantonen Genève

Den 19. maj 1974 stemte omkring to tredjedele af de afstemmende i kantonen Genève for afskaffelsen af milits-hobbyjagten. Før forbuddet var storvildtet i kantonen praktisk talt udryddet: Hjorte og vildsvin var forsvundet i årtier, og af rådyret levede der kun nogle få dusin eksemplarer. Omkring 300 hobbyjægere udsatte massivt fasaner, agerhøns og harer til hobbyjagten.

Erfaringerne siden hobbyjagtforbuddet er entydige:

– Biodiversiteten er steget markant. Antallet af overvintrende vandfugle er mangedoblet fra nogle hundrede til omkring 30’000. Genève huser i dag den største bestand af markharer og en af de sidste agerhønebestande i Schweiz.

– Rådyrbestanden har stabiliseret sig på et sundt niveau, med en årlig særlig afskydning udført af professionelle vildtopsynsmænd på blot 20 til 36 dyr. Bestanden bevæger sig inden for en tæthed, der er forenelig med skovarealet.

– I 2005 udtalte 90 procent af de stemmeberettigede i Genève sig ved en ny folkeafstemning for at opretholde hobbyjagtforbuddet. I 2009 blev et forslag om genindførelse afvist i kantonsparlamentet med 70 mod 7 stemmer.

– De samlede omkostninger ved den professionelle vildtforvaltning i Genève beløber sig til omkring 1,2 millioner franc årligt, fordelt på omkring 600’000 franc til personale (ca. tre fuldtidsstillinger, fordelt på omkring et dusin miljømedarbejdere), 250’000 franc til forebyggelse og 350’000 franc til skadeserstatning. Det svarer til omkring 2,40 franc pr. indbygger om året.

Genèves faunainspektør Gottlieb Dandliker, der siden 2001 har været ansvarlig for vildtforvaltningen, betegner hobbyjagtforbuddet som det økonomisk billigste alternativ for kantonen. En udførlig fremstilling findes i dossieret «Genève og jagtforbuddet» på wildbeimwild.com.

Effektiviteten af Genève-modellen viser sig i den direkte sammenligning: En professionel vildtopsynsmand i Genève bruger til en sanitær afskydning af et vildsvin i gennemsnit 8 timer og maksimalt 2 patroner. En hobbyjæger i kantonen Zürich bruger til det samme 60 til 80 timer og op til 15 patroner. Markhare-tætheden i Genève er 17,7 dyr pr. 100 hektar (den højeste i Schweiz), i kanton Zürich kun 1,0 pr. 100 hektar (jf. Faktatjek Regeringsrådet Zürich).

3. Konceptet: Professionelt vildtopsyn i stedet for hobbyjagt

Initiativet erstatter ikke hobbyjagten med et tomrum, men med en professionel vildtforvaltning efter vildtopsynsmodellen. Denne model bygger på følgende principper:

Faglig kompetence i stedet for fritidsfornøjelse. Professionelle vildtforvaltere handler på et videnskabeligt grundlag, med biologisk uddannelse og inden for rammerne af en kantonal serviceaftale. Deres mål er at bevare sunde vildtbestande, ikke at maksimere antallet af nedlagte dyr (jf. Jæger-dossieret på wildbeimwild.com).

Ultima ratio-princippet. Nedskydning er kun tilladt, når alle ikke-dødelige foranstaltninger er udtømt. Hertil hører elektriske hegn, skræmmeforanstaltninger, levestedsudformning, omplacering, smagsafskrækningsmidler og bygningsmæssige beskyttelsesforanstaltninger.

Demokratisk kontrol gennem en vildtkommission. Den uafhængige kommission forhindrer, at politisk pres udvander vildtforvaltningen. Initiativet forankrer godkendelsespligten i forfatningen.

Naturlig selvregulering som ledende princip. Erfaringerne fra Genève, fra beskyttede områder og fra talrige videnskabelige studier viser: Vildtbestande regulerer sig selv i de fleste tilfælde. Hobbyjagten forstyrrer denne naturlige proces ved at ødelægge sociale strukturer, kunstigt øge reproduktionsraterne og ændre vandringsbevægelser.

4. Hvorfor Zürich – og hvorfor nu?

Zürich egner sig trods nederlaget i 2018 til et nyt forsøg, fordi betingelserne har ændret sig fundamentalt:

Bortfaldende indtægter

Med afskaffelsen af hobbyjagten bortfalder forpagtningsindtægterne fra revirjagten på anslået 800’000 til 1’200’000 franc årligt. Heroverfor står dog de aldrig opgjorte eksterne omkostninger ved militsjagten – vildtulykker, jagtbetingede bidskader i beskyttelsesskoven, administrative udgifter, politi- og retsindsatser – som udgør et mangefold af disse indtægter. I kantonen Genève er disse indtægter bortfaldet siden 1974 – uden økonomiske problemer: Før jagtforbuddet var over 400 hobbyjægere aktive, i dag udfører tre fuldtidsstillinger det samme arbejde bedre. Sanitære og terapeutiske afskydninger udført af professionelle vildtopsynsmænd er ikke det samme som en regulerende bejagning baseret på jægerlatin eller hobbyjægernes misforståede «naturoplevelse». En fuldomkostningsberegning viser: Militsjagten koster skatteyderen betydeligt mere, end den indbringer (jf. «Hvad hobbyjagten virkelig koster Schweiz» på wildbeimwild.com).

Hobbyjægere i politik stemmer imod naturbeskyttelse. Hobbyjagtlobbyen bekæmper systematisk biodiversitets- og artsbeskyttelsesanliggender. I 2024 bekæmpede den biodiversitetsinitiativet (63 procent nej). I 2020 faldt den jagtlov, som den havde været med til at udforme, ved afstemningen (51,9 procent nej). I 2016 torpederede Tessins jægerforbund nationalparken Parc Adula. I valgperioden 2015 til 2019 politiserede hobbyjægere i parlamentet overvejende imod miljøanliggender. Den, der hævder, at hobbyjægere er naturbeskyttere, ignorerer deres afstemningsadfærd (jf. Tessins jægerforbund: 30 års vrøvl og Omkostnings-dossier).

De laveste pr.-indbygger-omkostninger af alle kantoner. Zürich har med 1’580’000 indbyggere den største befolkning af alle kantoner. Nettomeromkostningerne ligger på 0,45 til 0,85 franc pr. indbygger og år. Det er en tredjedel af Genève-niveauet (2,40 franc) og gør omkostningsargumentet, som var dødeligt i 2018, virkningsløst. De angiveligt 20 millioner franc i meromkostninger, som Zürichs regering hævdede i 2018, blev aldrig dokumenteret. Zürichs jagtforvaltning forblev på forespørgsler i henhold til offentlighedsloven en forklarende svar skyldig. De konkret beregnede tal foreligger nu.

Ændret politisk miljø. I 2018 fandtes den anden paragraf om artsbeskyttelse ikke. I dag er truslen mod beskyttede arter fra forbundspolitikken en realitet: Ulven reguleres præventivt, bæveren må skydes siden februar 2025, toppet skallesluger er under pres. Det mobiliserer naturbeskyttelsesorganisationerne, der i 2018 stod på sidelinjen.

Ny titel, ny strategi. «Vildtvogtere i stedet for jægere» var en konfrontatorisk titel, der definerede sig gennem modstanderen. «For professionel vildtbeskyttelse» er positivt formuleret og tvinger modstanderne til at positionere sig mod «professionel vildtbeskyttelse», hvilket er kommunikativt vanskeligt.

Den mest folkerige kanton. En succes i Zürich ville have den største signalvirkning af alle kantoner. Zürich er den kanton, der påvirker den nationale debat stærkest.

6’000 underskrifter på 6 måneder. Tærsklen er absolut høj, men proportionalt lav med 1’580’000 indbyggere (0,4 procent). I Zürich, Winterthur, Uster, Dübendorf, Dietikon og Wetzikon kan der indsamles effektivt (jf. wildbeimwild.com om vildtdyr).

Bæver ved Limmat, Sihl og Glatt. Bæveren er dokumenteret ved flere af Zürichs vandløb. Initiativet beskytter bæveren i kantonen (jf. wildbeimwild.com om vildtdyr og predatorer).

Los ved Albis og i Oberland. Lossen er dokumenteret i Zürichs Oberland og ved Albis. Professionel vildtforvaltning beskytter lossen og udnytter dens økologiske funktion som naturlig regulator af rådyrbestanden.

5. Om den første paragraf: Professionel vildtbeskyttelse

Stykke 1 – Forbud mod hobbyjagt og udløb af forpagtningskontrakter

Forbuddet mod revirjagt udført af privatpersoner er kernen i initiativet. Det svarer til Genève-modellen. Den kantonale kompetence hertil er ubestridt: Den forbundsstatslige jagtlov (JSG) overlader udtrykkeligt organiseringen af jagtdriften til kantonerne (art. 3 stk. 1 JSG). Schweiz' tre jagtsystemer – patentjagt, revirjagt og stats- henholdsvis regijagt – er ligeværdige. Kantonen Genève har praktiseret regijagten siden 1974 i overensstemmelse med forbundsretten. Tilføjelsen «Bestående jagtforpagtningskontrakter fornys ikke» sikrer, at systemskiftet forløber ordnet, og at bestående kontraktlige forpligtelser respekteres.

Stykke 2 – Professionel vildtforvaltning

I stedet for hobbyjægere overtager fagligt uddannede vildtforvaltere i kantonal tjeneste samtlige opgaver. I Genève har dette system bevist sit værd i over 50 år. Genèves fauna-inspektør Dandliker påpeger, at organisering af en patentjagt ville kræve mindst to fuldtidsstillinger, mens der til regulering af vildsvin i Genève anvendes omkring én fuldtidsstilling.

Stykke 3 – Nedskydning som ultima ratio

En nedskydning er ikke reglen, men undtagelsen. Passive foranstaltninger har forrang. I Genève nedlægges der årligt omkring 250 vildsvin af vildtopsynsmænd (ifølge BAFU's jagtstatistik), hovedsageligt unge dyr, idet ledende dyr eksplicit skånes.

Stykke 4 – Vildtkommission

Den uafhængige vildtkommission er udformet efter Genève-modellen. Den sikrer, at dyre- og naturbeskyttelsesorganisationer har medbestemmelsesret, og forhindrer, at regeringen på egen hånd bevilger undtagelser. Inddragelsen af videnskaben sikrer evidensbaserede beslutninger (jf. dossieret om jagtforbud i Schweiz på wildbeimwild.com).

Stykke 5 – Naturlig regulering og sameksistens

Fremme af sameksistens omfatter i Zürich særligt sikringen og sammenkoblingen af vildtkorridorer (Limmat, Sihl, Glatt), den økologiske opgradering af grønne arealer i bebyggede områder og oplysning af befolkningen om adfærd over for vildtdyr (jf. wildbeimwild.com om vildtdyr).

Stykke 6 – Erstatning til kommuner

Specifikt for revirjagt-kantoner. Zürichs kommuner modtager forpagtningsindtægter, der kompenseres i fem år. Forpagtningsindtægterne pr. kommune er marginale i forhold til kommunebudgetterne.

Overgangsbestemmelser

To år til udførelseslovgivningen, fem års udløbsklausul for forpagtningskontrakter. Det eksisterende kontor for landskab og natur (ALN) med fiskeri- og jagtforvaltningen kan tjene som institutionelt grundlag.

6. Om det andet stykke: Beskyttelse af truede og fredede vildtarter

Det andet afsnit er den centrale strategiske nyskabelse i forhold til 2018. Det eksisterede ikke dengang. I dag mobiliserer det en bredere koalition: Ikke kun dyreværnsforeninger, men også naturbeskyttelsesforeninger, BirdLife, Pro Natura, WWF og bævergrupper bliver tilgodeset af artsbeskyttelsesparagraffen. Bæveren er dokumenteret ved Limmat, Sihl og Glatt. Los er til stede i Zürcher Oberland og ved Albis. Formuleringen «navnlig» er udformet som en dynamisk henvisning til den føderale ret og beskytter også fremtidige tilbagevendere (jf. ulve-dossieret på wildbeimwild.com).

7. Omkostningsfølger: Konkret budget for Zürich

Genève-referencebudgettet

I Genève beløber de samlede omkostninger sig til omkring 1,2 millioner franc årligt: omkring 600’000 franc til personale, omkring 250’000 franc til forebyggelse og omkring 350’000 franc til skadeserstatning.

Fremskrivning for Zürich

For Zürich med 1’729 km² areal og omkring 1’580’000 indbyggere:

Personaleomkostninger: 720’000 til 980’000 franc årligt. Der kræves 6 til 7 fuldtidsstillinger. Zürich er seks gange større end Genève, men overvejende mellemland og tæt befolket. Antallet af konfliktzoner er pr. arealenhed højere end i tyndt befolkede kantoner, men infrastrukturen er bedre.

Materielle omkostninger: 140’000 til 200’000 franc årligt.

Skadeserstatning: 100’000 til 200’000 franc årligt.

Samlede omkostninger: 960’000 til 1’380’000 franc årligt (brutto). Det svarer til omkring 0,60 til 0,85 franc pr. indbygger pr. år.

Besparelser

Heroverfor står betydelige besparelser: Ingen forvaltning af jagtforpagtningskontrakter mere, ingen jagtprøver, ingen afskydningsplanlægning, ingen jagtopsyn. Nettomeromkostningerne ligger sandsynligvis på 400’000 til 700’000 franc årligt, hvilket svarer til omkring 0,25 til 0,45 franc pr. indbygger. Det er de absolut laveste omkostninger pr. indbygger blandt alle kantoner i serien – en sjettedel af Genève-niveauet.

De påståede 20 millioner franc i meromkostninger, som Zürichs regering hævdede i 2018, er beviseligt forkerte. Zürichs jagtforvaltning forblev et forklarende svar skyldig på forespørgsler i henhold til offentlighedsloven. De konkret beregnede tal foreligger nu (jf. faktatjek af Zürichs regeringsråd på wildbeimwild.com).

8. Om initiativprocessen i kantonen Zürich

I kantonen Zürich kræver et folkeinitiativ på forfatningsniveau indsamling af 6’000 underskrifter inden for 6 måneder (art. 26 stk. 2 KV ZH). Initiativkomitéen skal anmeldes til statskancelliet. Ved indlevering vurderer regeringsrådet, om initiativet er tilladt. Ved godkendelse forelægges det kantonsrådet og derefter folket til afstemning.

De 6’000 underskrifter kan indsamles i Zürich, Winterthur, Uster, Dübendorf, Dietikon og Wetzikon. Det er de største byer i kantonen Zürich. Med et professionelt indsamlingssystem er det opnåeligt.

9. Strategisk forankring

Zürich-initiativet er en del af en national strategi: I flere kantoner lanceres folkeinitiativer for professionel beskyttelse af vilde dyr på koordineret vis. Koordinerede tiltag på nationalt niveau skaber synergier i argumentationen, mediearbejdet og den politiske positionering. Kantonen Zürich egner sig som ledende kanton for det tysktalende Schweiz.

10. Det videre forløb

Dette dokument er en mustertekst fra IG Wild beim Wild. Det kan frit anvendes af aktivister, organisationer eller initiativkomitéer og tilpasses forholdene i kantonen Zürich.

Det næste skridt er dannelsen af en initiativkomité i kantonen Zürich, bestående af personer fra forskellige kommuner i kantonen, med stemmeberettigede personer fra kantonen Zürich. Komitéen sikrer initiativets bærergrundlag og giver det politisk legitimitet.

Det retlige grundlag, den politiske argumentation, den kommunikative ramme og budgettet er fastlagt med dette dokument. Initiativkomitéen kan begynde direkte med gennemførelsen.

Kantonale folkeinitiativer – Andre kantoner

Dette dokument er en mustertekst fra IG Wild beim Wild. Det kan frit anvendes af aktivister, organisationer eller initiativkomitéer og tilpasses forholdene i kantonen Zürich.

Fakta om hobbyjagt-lobbyen

Brochuren «Jagten i Schweiz beskytter og gavner» fra JagdSchweiz læses som en reklamefolder – men de centrale påstande holder ikke til en faktatjek. Ti fortællinger sat under lup, fra «statslig opgave» over «artsmangfoldighed» til «80 % opbakning»: Dossier: Faktatjek af JagdSchweiz-brochuren →