Humanewashing: sådan sælger fritidsjagten drab som omsorg

Koncerner kender princippet for længst. Den, der driver en miljøskadelig forretning, omgiver den med et sprog, der lyder bæredygtigt: «klimaneutral», «naturnær», «ansvarlig».

Det kaldes greenwashing. Mindre kendt er dette princips tvilling i omgangen med dyr. Den amerikanske organisation Committee to Abolish Sport Hunting har præget et rammende begreb for det: Humanewashing. Hermed menes brugen af omhyggeligt udvalgte ord, der får drab til at fremstå medfølende, nødvendige eller nyttige.

Det er vigtigt at skelne mellem noget, der ofte overses. Fritidsjagten dyrker to sprog, ikke ét. Det ene er rettet indad, mod ens eget fag: jægerlatinen med «æser», «sved» og «strækning», som afdramatiserer selve drabshandlingen for de involverede. Dette interne sprog har vi dissekeret i artiklen «Jægerlatin: Hvordan jagtsproget forskønner drab». Det andet sprog er rettet udad, mod offentligheden, medierne og politik. Det lyder sagligt, myndighedspræget, næsten videnskabeligt, og det er netop det, denne artikel handler om. For mens den interne jargon blot skaber afstand, opfylder det udadvendte sprog en strategisk opgave: Det skal legitimere fritidsjagten.

Legitimationens ordforråd

Det udadvendte sprog undgår alt anstødeligt. Et vildtlevende dyr bliver ikke dræbt, det bliver «udtaget» eller «nedlagt». Nedskydningen kaldes «regulering», «bestandskontrol» eller «vildtforvaltning». Fritidsjagten optræder som «pleje», som «omsorg», som «bæredygtig udnyttelse» eller «forvaltning» af en ressource. Hvor et dyr dør uden for jagten, forsvinder det diskret som «faldvildt».

Disse begreber har en fælles egenskab: De låner autoritet fra økonomi, forvaltning og videnskab. «Bæredygtig udnyttelse» stammer fra skovbruget. «Management» og «forvaltning» lyder som driftsøkonomisk rationalitet. «Regulering» antyder et teknisk, værdineutralt indgreb, lige så neutralt som at justere en termostat. Den, der bruger disse ord, stiller sig ubemærket i række med fagfolk, myndigheder og økologer. Drabet som fritidspraksis forsvinder bag en facade af saglighed.

Når sproget kolliderer med virkningen

Det afgørende spørgsmål lyder: Stemmer virkningen overens med begrebets krav? Ved ordet «regulering» kan dette efterprøves på kronhjorten. Ifølge den schweiziske jagtstatistik anslås bestanden i Schweiz i dag til omkring 40.000 dyr, og den fortsætter med at vokse, selvom nedskydningstallene er steget i årevis. Det er ikke en modsigelse, som kun kritikere ser: Den kantonale myndighed for natur, jagt og fiskeri fastslog allerede i rapporten «Überblick Situation Rothirsch St. Gallen» (2022), at den nuværende jagtlige «udtagning» ikke er tilstrækkelig i visse områder til at regulere bestanden. Dermed bærer begrebet netop ikke selv den påståede virkning. Den, der sælger «regulering» som en effektiv reduktion eller stabilisering af en bestand, må vise, at foranstaltningen faktisk opnår dette mål. Hvor bestande fortsat vokser trods stigende nedskydninger, er der kun en påstand tilbage af ordet.

Hvorfor fritidsjagten til dels endda forstærker den overpopulation, den foregiver at bekæmpe, viser vores analyse «Hvorfor fritidsjagten forstørrer det problem, den vil løse». Og om selvbilledet af fritidsjægeren som naturbeskytter kan stå for en nøgtern efterprøvning, undersøger vores faktatjek «Fritidsjægere som naturbeskyttere?». I begge tilfælde samme mønster: Begreberne lover, hvad tallene ikke indfrier.

Noget lignende gør sig gældende for «pleje». Ordet antyder omsorg, beskyttelse, pasning. Under etiketten kan der dog gemme sig fodring, lokkefodring og andre indgreb, der lokalt øger bestande eller forskyder vildtlevende dyr geografisk. Hertil kommer jagttryk i en stor del af året. Hvor der mangler ro- og tilbagetrækningsområder, kan dette ligefrem vende omsorgskravet til dets modsætning, og «pleje» bliver en forskønnelse af den forstyrrelse, det egentlig burde betegne.

Hvem sproget tjener

Hvis det blot forblev ved ordkritik, ville der være vundet lidt. Det afgørende spørgsmål lyder: Hvem har fordel af, at drab lyder som omsorg? Svaret fører til konkrete interesser. Forbundet har brug for billedet af den ansvarlige plejer for at retfærdiggøre en fritidsudøvelse med skydevåben over for samfundet. Myndighederne har brug for det for at fremstille nedskydninger som ordnet vildtforvaltning i stedet for at tage fat på de hårde strukturelle spørgsmål om levesteder, trafik og landbrug.

Hvor tynd omsorgsretorikken bliver, så snart det bliver alvor, viser Tessin. Der var der i forbindelse med ulveregulering tale om «statens væbnede arm» og nye «indsatsregler», altså et politi- og militærpræget ordforråd, der ikke har noget tilfælles med «pleje». Disse udtalelser og deres kontekst har vi dokumenteret i «Tessin: Fritidsjagt, voldsmonopol og faktor-4-myten». Den, der taler sådan, beskriver hverken tradition eller pleje, men mobiliseringen af væbnede fritidsjægere til en statsligt defineret nedskydningsopgave. Mellem «statens væbnede arm» og «pleje» ligger der ikke en modsigelse, men en arbejdsdeling: Det ene er funktionen, det andet er indpakningen.

En ærlig debat begynder med ærlige begreber

«Regulering», «pleje», «udtagning» og «bæredygtig udnyttelse» lyder faglige og neutrale. Men de er det ikke automatisk: De antyder allerede, at drab på vildtlevende dyr er nødvendigt, omsorgsfuldt eller økologisk effektivt. Bruges de uden bevis for den faktiske virkning, legitimerer de drabet sprogligt og afkræfter kritik, før den er undersøgt. Netop derfor må myndigheder og jagtforbund oplyse, hvilket konkret mål en nedskydning forfølger, hvordan dens succes måles, og hvilke ikke-dødelige alternativer der er blevet undersøgt. Den, der siger «regulering», må bevise regulering. Den, der siger «pleje», må vise, hvori det enkelte dyrs, populationens og levestedets velfærd består.

Den, der vil beskytte vildtlevende dyr, må ikke tillade, at sproget gør et dyrs død til en usynlig forvaltningsydelse. Det handler ikke om «høst» eller «udtagning», men om et dyr, der dør af et skud. Yderligere faktatjek, analyser og baggrund samler vi i vores dossierer om fritidsjagt.